Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:
Først og fremmest skal lyde en tak til Konservatives Henrik Nielsen og alle andre, der har givet deres besyv med i den høring af den nye sundhedspolitik som netop er afsluttet.
Jeg kan dog forstå, at der er opstået en misforståelse omkring, hvad en sundhedspolitik skal og ikke skal. Sundhedsudvalget er som alle andre udvalg rammestyret, dvs. vi har et fast budget til at lave sundhedsindsatser for. Ligesom de øvrige udvalg har også sundhedsudvalget bidraget til de budgetreduktioner, som har været nødvendige i det forgangne år, derfor er vores ramme nu mindre end tidligere.
Sundhedspolitikken sætter visionerne for de kommende fire års sundhedsarbejde, når politikken er godkendt, laves der handleplaner med konkrete indsatser for at nå målene, det er i de konkrete handlinger, at den økonomiske prioritering sker.
Oplægget til sundhedspolitikken er blevet til på baggrund af undersøgelser og data. Igennem disse har vi identificeret fem fokusområder hvor danskerne og Sønderborgerne er særligt udfordret på deres sundhed og som vi vil arbejde for at styrke i de kommende år: Alkohol og Rygning, Mental sundhed, Kronisk sygdom, Fysisk aktivitet og Vaner & Sundhedskompetencer.
Henrik Nielsen mener, at det er en forkert prioritering at anvende ressourcer på alkoholforebyggende tiltag, fordi alkoholforbruget allerede er faldende. Men vi ved fra data at vi bør have et særligt fokus på to grupper, de unge, hvis alkoholforbrug fortsat er blandt de højeste i Europa og de ældre mænd. Blandt ældre mænd i alderen 65-74 år angiver 33 procent, at de drikker mere end 10 genstande om ugen. Vi ved fra forskningen at i takt med at kroppen ældes, ændres tolerancen for alkohol. Således kan følgevirkningerne af et øget alkoholforbrug blandt ældre, medføre sværere følgevirkninger end hos yngre med samme forbrug, ligesom følgevirkningerne typisk opstår ved et relativt lavere forbrug. Vi har desuden fokus på at forebygge ensomhed bla. hos ældre, ensomhed og et usundt forhold til alkohol, er ofte forbundet. Jeg glæder mig over, at se at også Ældrerådet sætter fokus på denne vigtige dagsorden, de inviterer i disse dage til foredrag om ’Ældre og Alkohol’, den 23. januar i Multikulturhuset.
I sundhedsudvalget er vi optaget af at styrke borgernes sundhed hele livet. Vi prioriterer tidlige og forebyggende indsatser til børn, unge og ældre. Vi vil i så høj grad som muligt samarbejde med det omkringliggende samfund og inddrage civile organisationer og foreninger og deres mange gode tilbud. Vi vil styrke vores unges mentale sundhed og trivsel, og har allerede iværksat en række konkrete indsatser til at opnå dette. Vi arbejder for et styrket samarbejdet med sygehuset og psykiatrien så borgerne oplever sikre og trygge overgange og vi vil støtte borgere med kroniske lidelser i at opnå god livskvalitet og bedst muligt funktionsniveau.
Henrik Nielsen kritiserer også, at sundhedspolitikken ikke i stedet fokuserer på de ældres mad. Her oplever jeg, at seniorudvalget og tilhørende forvaltning i allerhøjeste grad arbejder med gode og nærende måltidsoplevelser. Således har man igennem de seneste to byrådsperioder genindført køkkener på samtlige plejecentre, som laver alle måltider og til de ældre i egen bolig har man pr 1. april 2023 indført at en ny ordning, som gerne skulle give mulighed for både ugentlig og daglig levering af mad.
Slutteligt, så læste jeg for få dag siden her på siden, en anden politikers noget kritiske holdning til forvaltningens evne og vilje til at arbejde på tværs. Her er sundhedsarbejdet et glimrende eksempel på det modsatte. Vores sundhedsmedarbejdere arbejder hver eneste dag på tværs af forvaltningsområderne og vores sundhedspolitiske ambitioner kan kun realiseres via samarbejde. I den foregående periode har vi indgået i samarbejder og projekter med stort set alle forvaltninger, med regionen, med foreningslivet og med landsbylaug og byudviklingsfora. Kun sådan opnår vi ambitionen om sundhed fra vugge til grav.
