Debat: SONFOR-bestyrelsen skal huske det er borgerne der betaler

SONFOR vil rense spildevandet endnu bedre og skåne Alssund.
SONFOR vil rense spildevandet endnu bedre og skåne Alssund.
5. marts 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jørn Thrane, Sønderborg, skriver:

Pengene har det bedst i borgernes lommer. Den sætning har vi tit og ofte hørt fra Venstre-politikere. Alligevel har Ellen Trane Nørby fra Venstre i Sønderborg – sammen med den øvrige bestyrelse i SONFOR – arbejdet intens på en ny vederlagspolitik i SONFOR, hvor hun selv sidder på formandsposten.

Bestyrelsen har i mange måneder arbejdet på at sikre sig selv en vederlagsforhøjelse og helst på en stille måde. Måske fordi de ved, at regningen lander hos forbrugerne, som er alle borgere i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at det kunne ske stille og roligt, så forsøgte SONFOR-bestyrelsen at få Byrådet, der repræsenterer ejeren, som er Sønderborg Kommune, til at behandle vederlags-sagen på et ekstraordinært generalforsamling i forlængelse af det seneste byrådsmøde, hvor den helst skulle have været godkendt. Men uden held. Økonomiudvalget satte hælene i og nu skal vederlags-sagen sikkert være et punkt på den ordinære generalforsamling.

I SONFOR arbejdes der også på, at vi skal have et nyt centralt rensningsanlæg og det er svært at se, det giver mening, når nu kommunens forvaltning løbende tjekker vandkvaliteten og har meldt ud, at vandet i havneområdet er blevet så rent, at man sagtens kan bade i det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kunne man ikke inden, der blev givet tilladelse til et havnebad tæt på Hotel Alsik og som daglig bruger af havnen, så skal jeg bestemt ikke have en dukkert noget sted mellem de to broer.

Redaktionen: SONFORs bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby, har set indlægget og du kan læse hendes svar her.