Den 19. september kan du høre Flat Bob spille i MultiKulturhuset

11. september 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På biblioteket i MultiKulturhuset kan du lørdag den 19. september klokken 11 høre orgeljazz med det dansk/norske band Flat Bop. Musikkentager afsæt i blues, funk og soul. Det er musik, der bruger genrerne på kryds og tværs, og det er med til at give bandet sin egen lyd og stil.

Sammen kører de rundt i en Citroën Jumpy, så der er plads til Hammondorglet, når de skal rundt.

”Ja, det kan være lidt besværligt med så stort et instrument, men til gengæld er det hele besværet værd, når vi spiller. Hammondorglet med tilhørende Leslieforstærker er et helt særligt instrument”, siger saxofonist Christoffer Find i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hammondorganist Gunnar Ringøen fortæller om bandet:

”Det er fantastisk at spille i et band med så gode mennesker, som man har lært at kende så godt – både musikalsk og som venner. Det giver en helt speciel energi på scenen.” Chris Falkenberg, der er trommeslager i trioen supplerer: ”Samtidig med det skaber det også den musikalske leg på scenen, som er helt essentiel for os og vores musik.”

Flat Bop består af Christoffer Gausdal Find på tenorsax, Gunnar Sjur Ringøen på hammondorgel, Bo Møller på guitar og Chris Falkenberg på trommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er gratis adgang – man møder bare op.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...