Den 23. Slagerparade kommer også til Sønderborghus

25. november 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Selv om det er 23. år i rap, at paraden tager på tur rundt til 19 byer fordelt over hele landet – og den 1. marts er Sønderborghus på programmet – er det lykkedes for koncertarrangør Stig Ulrichsen at kunne præsentere to helt nye navne i slagerparade-sammenhæng. Begge er i sig selv eventyr – og den ene synger endda om det. Anders Tind – forsanger i gruppen ”Fenders” – fik i midt-firserne hele Danmark til at være ”Vild med eventyr”. Det har han været lige siden, og eventyret har nu bragt ham med på det team, der udgør Dansk Slager Parade 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikkens veje er ofte uransagelige: Hvad har en polsk elitetrombonist at gøre på plakaten? Her er det så igen eventyrets magi – og det startede for Anna Noviks vedkomne, da hun som ganske ung var i København, hvor hun forelskede sig i Tivoligarden. Hun valgte trombonen som sin livsledsager – og udstyret med den og en god sangstemme har hun underholdt et utal af danske gæster på hotellerne i Stettin. Dette gav hende både indblik, forståelse og kærlighed til den danske populærmusik. Og det bliver et par super danske evergreens hun trakterer publikum med på turneen, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kun for Anders Tind, at 80enes grand prix scene blev det store gennembrud. Der var også her norske Lise Haavik fandt vej til danskernes hjerter. Hun mestrede flere gode grand prix hits, men det er ikke løgn, at ”Du er fuld af løgn” er hendes største.

Lise har gjort sig bemærket i mange musikalske sammenhænge, men det er pop og slagermusikken, der er hendes fundament og hendes rødder.

Dansk Slager Parade 2020-konge og -dronning kan også takke melodigrandprixet for deres gennembrud. Dario Campeotto blev verdensberømt i hele Danmark, da han i 1961 væltede Fredericia Teater ved at indtage en suveræn 1. plads med ”Angelique” – og hun sidder selvfølge også med til bords til koncerterne, sammen med andre af Darios store evergreen-følgesvende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Havde det ikke været for grandprixet i Berlin i 1968, så havde vi aldrig oplevet Dorthe Kollos beretning om Peter fra Skanderborg, for så havde Thøger Olesen ikke haft ”Wärst du doch im Düsseldorf geblieben” som ”model” til ”Gid du var i Skanderborg” – og ”En sød student fra Holstebro” havde nok heller ikke set projektørlyset på de store scener i mere end et halvt århundrede.

Paradens musikalske bolværk er traditionen tro Klaus og Servants, der udover at bakke alle solisterne op også trakterer med nogle af deres egne hits.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hele eventyret bindes sammen og præsenteres med glimt i øjet og højt slagerhumør af Karin Strand-Holm, som vi kender hende fra tv.

Køb din BILLET HER

24. april 2024 Frivillige, Sønderborg

72 spiste sammen i Frivillighedens Hus

24. april 2024 Frivillige

Onsdag middag var der fællesspisning i Frivillighedens Hus og der dukkede 72 personer op for at nyde god mad og hyggesnakke med de andre, som var kommet. “Arrangementet heddër Sønderborg spiser sammen og det er en udspringer af Danmark spiser sammen, om kommer fra Folkebevægelsen mod Ensomhed”, sagde frivilligkonsulent Johnny Gammegaard i sin velkomst. “Det […]

Læs mere...