Den amerikanske sangerinde Monique Thomas besøger Sønderborghus

Monique Thomas. Pressefoto
Monique Thomas. Pressefoto
25. oktober 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 30. oktober kl. 15:00 bliver der gang i Sønderborg Jazzclub. Clubben præsenterer den amerikanske sangerinde Monique Thomas. Hun er en fantastisk sangerinde og en international profil, der mestrer flere genrer inden for den rytmiske musik. Nøgleord er jazz i New Orleans-traditionen, gospel og soul og inspirationskilderne er Billie Holiday, Ella Fitzgerald og Mahalia Jackson.

Monique Thomas har en sangstemme, der spænder over et stort register og får de små hår til at rejse sig, når hun brager igennem med sit forrygende sangforedrag. Hun har studeret jazz og klassisk musik ved William Paterson University of New Jersey, skriver jazzclubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1998 flyttede hun til Frankrig og begyndte at undervise i jazzsang i Bordaux. Sideløbende har hun forfulgt sin egen solokarriere, der har ført til koncerter overalt i Europa. Hun besøgte Danmark første gang i 2017 og nu er hun tilbage med en velspillende rytmegruppe med nogle af de stærkeste profiler fra den danske jazzscene. Det er Martin Schack på piano, Torben Bjørnskov på bas og Espen Laub på trommer.

Billetter kan købes på Sønderborghus’ hjemmeside.