Den Kongelig Ballet reddet sidste øjeblik – der var tørvejr til dansen

15. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kort før de kongelige balletdansere lørdag aften skulle vise deres danse frem i Slotsparken i Sønderborg, standsede regnen og det betød, at sønderborgenserne fik oplevet, hvordan de virkeligt dygtige balletdansere tager deres mange trin.

Det er efterhånden tradition, at Den Kongelig Ballet rejser rundt i det danske sommerland, så flest muligt kan få en smagsprøve på, hvad ballet på allerhøjeste plan kan. Og er vejret ellers med balletten, så kan de give en enestående oplevelse.

“Vi tager ud i landet, fordi det er sommer”, sagde Nikolai Hübbe, balletchef på Det Kongelig Teater, efter forestillingen.

Derefter skyndte han sig ind på selve slottet, hvor han skulle hjælpe en danser, der havde trådt forkert.

Selvom det var på et hængende hår, forestillingen blev gennemført, var der pænt mange tilskuere – og de kunne nyde de flotte danse og til sidst også aftensolen.

Børn fra Sønderborgs balletskole blev både stolte og glade, da deres mødre fik chancen for at tage et gruppebillede af dem, hvor Nikolai Hübbe også var med.