Der er fundet en ‘vikar’ for SønderjyskEs skadede målmand

Der er fundet en 'vikar' for skadede Rasmus Bech
Der er fundet en 'vikar' for skadede Rasmus Bech
23. oktober 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

SønderjyskE Herrehåndbold har skrevet kontrakt for resten af sæsonen med målmand Julius Sten, som med øjeblikkelig virkning skifter fra 1. Divisionsklubben FIF.

Det skyldes, at SønderjyskEs ene keeper, Rasmus Bech, sat ud af spillet i en længere periode med en hjernerystelse, og med tilknytningen af 23-årige Julius Sten styrkes bredden på målmandsposten. Kontrakten er kommet i stand via en økonomisk håndsrækning fra Støtteforeningen for SønderjyskE Herrehåndbold.

”Jeg vil gerne takke Støtteforeningen for SønderjyskE Herrehåndbold, som har gjort dette muligt. De er altid positive og klar med en håndsrækning, til at styrke og forstærke holdet. En fantastisk opbakning”, siger direktør Kim Poulsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sportsmanager Thomas Mogensen påpeger, at med tilknytningen af Julius Sten får træningen også et løft.

”Julius Steen er en spændende målmand med mange gode træk og et fint potentiale. Vi er glade for, at han forstærker os resten af sæsonen. Det giver os noget stabilitet i hverdagen”, siger sportsmanager Thomas Mogensen.

Københavneren skal nu for første gang prøve kræfter med Herreligaen.

“Alle håndboldspillere har en drøm om at prøve sig af på højeste niveau, og jeg er meget taknemlig for, at SønderjyskE har givet mig chancen. Nu vil jeg gøre mit bedste for at leve op til tilliden. At skulle spille på hjemmebane for regionens førende hold og opleve stemningen i Broager Sparekasse Skansen er en drøm, og det er med stor stolthed, at jeg kan kalde det min nye hjemmebane”, siger Julius Sten.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...