Der er ingen bud på Sønderborg Kaserne

15. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når Økonomiudvalget på onsdag skal tale sammen om salget af Sønderborg Kaserne og de købstilbud, der er kommet, så er det hurtigt klaret.

Først i marts udløb fristen for at komme med bud på kasernen, men desværre kom der ingen.

”Det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt, at det ikke lykkedes at få solgt kasernen i denne omgang. Jeg havde selvfølgelig håbet, at de potentielle købere kunne få skabt et bæredygtigt projekt. Men det lykkedes desværre ikke og nu må vi gå i tænkeboks og overveje, hvad der så skal ske med kasernen”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kasernens fremtid skal afgøres

”Nu skal vi se, hvad vi kan gøre med kasernen. Den har jo en fantastisk placering, der kan anvendes til kulturelt mødested, kontorer, nye boliger eller noget helt fjerde. Derfor tager vi nu en politisk drøftelse og laver en plan for, hvordan vi kommer videre”.

Økonomiudvalget drøfter sagen på det kommende møde og forvaltningen foreslår, at marts og april bruges til at afklare om andre eksterne aktører kunne have interesse i kasernen og på at undersøge muligheden for, at kommunen selv bruger bygningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af de overvejelser skal Økonomiudvalgets i juni beslutte, hvad de vil gøre med kasernen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...