Der laves en sansehave ved Kegnæs Fyr

5. december 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Kegnæs Fyr bruges af krigsveteraner, der skal rekreere efter udsendelse til verdens brændpunkter. Det er en del af den arbejdsmarkedsrettede indsats, som Sønderborg Kommune tilbyder. I 2019 har 34 veteraner deltaget i indsatsen.

For mange veteraner er overgangen fra Forsvaret til civilsamfundet nemlig utrolig svær, både for dem selv og deres familier. De har brug for hjælp og støtte, og derfor yder vi i Sønderborg Kommune en aktiv veteranindsats og her er Kegnæs Fyr en vigtig del af indsatsen, skriver Sønderborg Kommune..

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan veteranerne slappe af med at sejle kajak, cykle, fiske eller overnatte i naturen, finde ro og komme til kræfter.

Under opholdet i de smukke og rolige omgivelser kan veteranerne få afstand til dagligdagen og få ny energi. Erfaringer fra andre kommuner har vist, at sansehaver/terapihaver har en særlig effekt på veteraner og får dem til at restituere. Derfor etableres der nu en sansehave ved Kegnæs Fyr.

“Kegnæs Fyr ligger på et fantastisk sted med en unik udsigt. Jeg glæder mig over, vi både kan øge vedligeholdelsen af det historiske fyr og udvikle området med en sansehave. Det er godt for både veteranerne og området. Og når Kegnæs Fyr ikke anvendes til veteranindsatsen, kan fyret evt. anvendes til andre målgrupper”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Veteranerne, der bruger Kegnæs Fyr, er derudover alle tilknyttet en mentorordning, hvor de kan kontakte en koordinator og få coaching, karriererådgivning, hjælp til problemstillinger, de måske står med, og redskaber til at håndtere deres hverdag

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...