Destilleriet Als er glade for samarbejde med produktionshøjskolen

13. februar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag leverede Sønderborg Produktionsskole trækasser til Destilleriet Als. Kasserne skal bruge til at levere den lokale gin Kalas i.

“Vi besluttede os for at købe nogle kasser lavet af træ til levering af vores gin Kalas og så gik jagten ellers ind på at finde en leverandør. Der gik dog ikke særligt længe før vi fik ideen om at kontakteProduktionsskolen i Sønderborg for, at høre, om det er en opgave for skolens elever. De var klar på at løse opgaven og havde allerede et par dage efter nogle modeller klar, som vi kunne komme og se på. De kasser vi endte med at vælge er nemme at håndtere og super solidt bygget og så kan de stables, hvilket er et stort plus”, siger Krestian Muusmann fra Destilleriet Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har lavet træboderne til julemarkederne og de grønne bænke rundt i sønderborg og udsmykning til multihuset. Vi tager ofte virksomhedsprojekter ind.  Vi vil gerne have flere private virksomheder som Destilleriet Als til at bruge os til projekter”, siger underviser Michael Hansen fra Sønderborg ProduktionsHøjskole i en pressemeddelelse.

Produktionsskolen laver gerne opgaver for andre

“Jeg har været med til opsætning i forbindelse med julemarked. Og placering af bænke”, siger produktionsskoleelev Kasper Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Devin Larsen har været med til at lave boder og bænke i sønderborg.

God læring i rigtige projekter 

Der er mange håndteringer i en kasse, høvling, samling og skæring som eksempel, som får eleverne rundt omkring mange kundskaber”, siger Michael Hansen.

“Vi er allerede i dialog omkring et nyt projekt i forbindelse med vores whiskyfade-opbevaring”, siger Krestian fra Destilleriet Als.

Har din virksomhed også en opgave indenfor træ- og  metal-arbejde, så kontakt gerne Michael Hansen fra Sønderborg ProduktionsHøjskole.

Artiklen fortsætter under annoncen