Destination Sønderjylland satser på tv-reklamer i Tyskland

1. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

Destination Sønderjylland er gået sammen med Novasol, Dansk Kyst- og Naturturisme, Scandlines, Ringkøbing Fjord Turisme, Destination Sydvestjylland og VisitDenmark om den hidtil største indsats over for tyske børnefamilier.

Direktør Karsten Justesen fra Destination Sønderjylland skal hente flere turister til Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste sommers succes med flere tyske turister følges nu op med en målrettet indsats over for tyske børnefamlier. I samarbejde med bl.a. VisitDenmark sender Destination Sønderjylland de næste uger tv-reklamer med strandliv, oplevelser i naturen og plads til hele familien i et dansk feriehus direkte ind i de tyske stuer, skriver Destination Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Med et samlet budget på flere end 10,4 mio. kroner er der tale om det hidtil største samarbejde om tv-reklamer i Tyskland i dansk turisme. Samarbejdet, der tæller Novasol, Dansk Kyst- og Naturturisme, Scandlines, Destination Sønderjylland, Ringkøbing Fjord Turisme, Destination Sydvestjylland og VisitDenmark giver partnerne  mulighed for at få vist tv-spots’ene på flere tyske tv-kanaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Destination Sønderjylland blev stiftet for at lave en større og mere effektiv markedsføringsindsats af det sønderjyske turistprodukt, men vi havde ikke turde håbe på, at vi allerede på nuværende tidspunkt ville være i stand til at være med i tv-kampagner på det tyske marked.  Ved at gå med i dette samarbejde kan vi komme ud til langt flere, end hvis vi blot selv skulle stå for markedsføringen. Og vi ville aldrig kunne komme i nærheden af tv-reklamer, simpelthen fordi det er så dyrt at køre markedsføring på tysk tv” siger direktør for Destination Sønderjylland Karsten Justesen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Denne mulighed er skabt igennem det gode samarbejde vi har med vores turistaktører og kollegaer i branchen samt ikke mindst på baggrund af, at vi i Syddanmark har mulighed for, at søge støtte til sådanne kampagner igennem FOMARS.”

Facebook

Tv-spots’ene bliver også brugt i markedsføring på Facebook over for tyske børnefamilier, som er ved at samle information til næste ferie, og som matcher profilen for en dansk feriehusferie.

Sidste år var første gang, VisitDenmark gik sammen med en række partnere for at få ferie i Danmark på tv i Tyskland. Reklamen fra sidste år har fået meget fine ratings, så den er grundlaget for den nye fælles indsats, der indeholder spots for både ferie ved den danske Nordsee og Ostsee. Og budskabet i de to spots er det samme: Som familie får man en dejlig og tryg ferie i Danmark, og med eget hus er der frihed og plads til at udfolde sig og være sammen om masser af udendørs oplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”TV er et umådelig stærkt medie, og vi er glade for at kunne bruge tv-spots som spydspids for alle vores andre aktiviteter, der kører over året  i Tyskland. Vi får et godt afsæt netop nu, hvor tyskerne begynder at tænke på sommerferie. Tyskerne er glade for Danmark, de leder efter frihed, plads og let tilgængelig natur. Derudover er Danmark et trygt og sikkert rejseland, set fra et tysk perspektiv, hvilket er specielt vigtigt for børnefamiliernes ferie i øjeblikket”, siger Mads Schreiner, der er VisitDenmarks markedschef i Tyskland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyskerne står for mere end halvdelen af de udenlandske overnatninger i Danmark, og for langt størstedelen af overnatningerne i feriehusene.  De foreløbige tal for 2016 peger i retning af endnu et rekordår med en estimeret vækstrate på 9 pct. og også i Sønderjylland var der pæn vækst i de tyske overnatninger i 2016.

Udover den ekstra indsats på det tyske marked, har Destination Sønderjylland også taget hul på at markedsføring på det Hollandske marked.

”Vi har en unik placering for hollandske gæster, der kan være ved grænsen på under 6 timer. Samtidig er vores natur og ikke mindst den frie adgang til den, noget der er eftertragtet blandt de hollandske gæster” siger Karsten Justesen, der glæder sig til at tage imod endnu flere hollandske gæster de kommende år.

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)
28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...