Det Danske Kammerkor synger i Christianskirken

19. oktober 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det Danske Kammerkor spiller koncert i Christianskirken lørdag den 30. oktober klokken 15:00. På programmet er musik og tekster om efterår og livets forgængelighed.

Naturen går til hvile og vi mennesker har så mange muligheder for at få det bedste ud af det hele, inden også vi må overgive os til ‘livets efterår’. Vi er tæt på Allehelgen og derfor dukker tanker om det evige liv også op i såvel tekst som musik, skriver kriken i en pressemeddelelse.

Koncerten varer omkring en time og der spilles musik af Carl Nielsen, John Høybye, B. Lewkovitch,, Holmboe, Schütz m.fl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teksterne er skrevet af Thorkild Bjørnvig, R.M. Rilke, Pär Lagerkvist, Jens Rosendal m.fl.

Det Danske Kammerkor hører hjemme i Lindevang Kirke i København.

Koret består af ca. 25 sangere og synger cirka 10 årlige koncerter, fortrinsvis a capella-kirkekoncerter. Dirigenten, Lene Schuldt Jensen, er selv født og opvokset i Skærbæk i Sønderjylland, men har efter endt uddannelse valgt at slå sig ned i Hovedstadsområdet, hvor hun i dag er organist i Hellerup Kirke.

Der er gratis adgang til koncerten.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...