Det går glimrende for Vækstrådet

3. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vækstrådet har samlet informationer til endnu en analyse af virksomhedernes behov – og det sker ganske enkelt for at kunne tilbyde den hjælp, der efterspørges fremfor at gætte sig til, hvad der vil gavne de mange lokale virksomheder.

“Vi har hele tiden arbejdet ud fra, det er bedre at vide end at synes”, siger Vækstrådets direktør Ole Daugbjerg til SønderborgNYT.

Der er sendt 4.058 spørgeskemaer ud og der er svaret på 87 procent af dem. 731 virksomheder har svaret på alle spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De resterende har blot svaret på de ting, der er relevante for dem”, siger Ole Daugbjerg.

Vækstrådet skal ikke drifte

Det er ikke meningen, at Vækstrådet skal drifte, men guide til rådgivning og andet, som lokale virksomheder beder om hjælp til.

“Men vi er med til at drifte nogle opgaver, som vi bliver bedt om at gå med i”, siger vækstrådsdirektøren og nævner kampagnen for at få flere ingeniørstuderende til byen som eksempel. Hertil kommer etablering og drift af erhvervsturisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og i kulissen arbejder vi på at trække EU-kroner og penge fra andre fonde til Sønderborg”, siger Ole Daugbjerg.

Så mange får hjælp

Det er ikke let for Vækstrådet at træde frem og skilte med, hvad det konkret er, de forskellige lokale virksomheder får hjælp og støtte til. Det vil nemlig blotlægge strategier og andre forretningshemmeligheder. Så Ole Daugbjerg kan blot sige:

“Vi har fået opgaver fra 601 virksomheder. De 441 opgaver arbejder vi på og 411 opgaver er løst på måder, som virksomhederne kalder tilfredsstillende”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækstrådet har målt på tilfredsheden med hjælpen i skemaer fra de lokale virksomheder og alle pile peger opad.

Arbejdspladser

Vækstrådet har haft Danmarks Statistik til at måle på effekten af den indsats, der tilbydes små og mellemstore virksomheder.

“Og tallene viser, der er ansat 4,4 procent flere medarbejdere i virksomheder, som har deltaget i Vækstrådets programmer end der er i kontrolgruppen, som ikke har deltaget”, siger Ole Daugbjerg.

Også omsætningen i deltagende virksomheder er målt og her viser det sig, at deres omsætning er steget i gennemsnit 3,3 procent mere end i viksomheder, der ikke har været med i programmerne.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...