Det gi’r god energi at være med i Als Revyen

Skuespillerne Susan Babbel og Claus Johansen. Foto: Ole Kæhler
Skuespillerne Susan Babbel og Claus Johansen. Foto: Ole Kæhler
5. marts 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Det er virkelig længe siden, jeg har været med til at lave teater, men da jeg så, at de søgte frivillige til at være med i Als Revyen, så tænkte jeg, at så er det nu; siger Susan Babbel fra Hørup.

“Jeg synes, det er mega sjovt at være med og det gi’r masser af energi. Jeg bliver helt høj af det”, siger hun til SønderborgNYT.

Claus Johansen er også ny på holdet og han er blevet prikket på skulderen af formanden for kulturafdelingen i Midtals Idrætsforening, Kasper Keller Petersen, som han kender privat.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har været med til at lave revy i min gymnasietid og så var jeg på scenen i studenterrevyen i Aalborg for 12 år siden. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve igen, så jeg sagde ja”, siger Claus Johansen.

Både Susan Babbel og Claus Johansen synes, at der er mange gode numre i revyen og de er skåret godt til.

Dem på scenen – og 16 mere

Når man skal lave en revy som Als Revyen, så er det ikke nok bare at finde syv frivillige, som vil optræde.

“Vi har syv skuespillere, seks scenearbejdere, to syersker, to teknikere, en sufflør og et band med fire musikere”, siger instruktør Kristina Asmussen Gude-Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom flere af de andre frivillige i revyen, så har hun også hørt, der er nogle, som de siger, at de ikke skal se Als Revyen, fordi den jo ‘bare’ er lokal.

“Jeg kan sige, at der er numre med, som handler kameraovervågningen i Sønderborg, Christiansborg og også Mols Bjerge”, siger hun og fortæller, at der er udsolgt fredag. Billetter til torsdag, lørdag og søndag kan købes på Als Revyens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Holdet blev samlet i januar, hvor der blev valgt numre og fordelt roller – og indtil videre går det godt – også med de nye på holdet”, siger instruktøren.

Revyens håndværkere

Når der skal spilles revy, så skal der bruges rekvisitter og forskellige kulisser og baggrunde til scenen. Og de opgaver klarer et team på fire mand.

“Når der er forestillinger, så sørger vi for, at rekvisitterne kommer ind på scenen og vi får dem ud igen. Det er også os, der trækker i tæppet”, siger scenearbejder Palle Tejsner, der sammen med sine kolleger ikke er så heldige, at publikum klapper hver gang de er på scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tilskuerne skal helst ikke lægge mærke til os, men til de ting, som vi har lavet”, siger han og understreger, at den opgave som han og de fem andre har, bestemt også er vigtig. De laver de fleste rekvisitter, så der er meget håndværk og nørderi.

“Vi føler os bestemt som en del af holdet. Als Revyen er team-work”.

Du kan SE BILLEDER HER.

10. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Ny ledelse bringer frisk energi til brætspilscafé

10. oktober 2024 Erhverv

Sønderborgs lokale brætspilscafé, Æ Bræt, har, i starten af 2024, fået ny ledelse og den bygger videre på brætspilscafeens fundament med nye aktiviteter, workshops og samarbejder med lokale aktører. Den nye ledelse består af Sofie Cripps Schnoor, Sam Willetts og Claus Jacobsen. Claus Jacobsen var med til at åbne cafeen i 2021 og fortæller SønderborgNYT […]

Læs mere...