Det kommende folkekøkken kan rykke ind i Frivillighedens Hus

Pressefoto

Pressefoto

10. december 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune støtter op om et folkekøkken i Sønderborg, som vil udlevere mad til kommunens udsatte borgere og kommunen stiller Frivillighedens Hus til rådighed for folkekøkkenet, der åbner i januar.

Det er blevet meget dyrere at leve. Inflationen er høj, og det er samtidig blevet dyrere at bruge varme og strøm. Det rammer også de mest udsatte borgere, der færre penge at leve for, skriver Sønderborg Kommune.

Men nu er der hjælp på vej, fordi en lang række af de frivillige foreninger opretter et folkekøkken, der forventes at åbne i januar. Planen er, at folkekøkkenet holder åbent hver torsdag fra kl. 17 til 20, hvor udsatte borgere mod en mindre egenbetaling kan få et godt måltid mad.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi synes, at et folkekøkken er et super godt initiativ i denne tid, hvor mange udsatte borgere er udfordret af stigende priser på mad, varme og el. Derfor vil vi gerne støtte op om et folkekøkken i det omfang, det kan lade sig gøre og derfor stiller vi Frivillighedens Hus til rådighed. Her har kommunen rammerne, der gør, at der både kan laves mad, og der er god plads til at huse de personer, der møder op”, siger formanden for Sundhedsudvalget, Didde Lauritzen.

Initiativet til et folkekøkken kommer fra: Kirkens Korshær, det lokale udsatteråd, Red Barnet, Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe, Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, SIND, Frelsens Hær og Røde Kors.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningerne har rammerne til folkekøkkenet på plads, men leder derudover også efter et sted, der er egnet til opbevaring af de fødevarer, som bliver doneret til folkekøkkenet.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...