Det skal være nemt og sjovt at være fysisk aktiv

7. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Bedre kondition, stærkere knogler, mindre fedt i blodet og mindre risiko for at udvikle overvægt og diabetes. Dertil kommer mere selvværd, selvtillid og en bedre mental sundhed i det hele taget. Der er mange fordele ved at være fysisk aktiv, og det gælder både for børn og voksne.

Derfor sætter Sønderborg Kommune gang i to nye tiltag, der skal hjælpe børn og voksne til at være mere fysisk aktive i hverdagen.

Gå-fællesskaber i lokalsamfundet

Fra 2021 indgår Sønderborg Kommune et etårigt samarbejde med DGI med ’Bevæg dig for livet gangfællesskaber’.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Gang er en let tilgængelig aktivitet, hvor de fleste kan være med, og hvor man meget hurtigt kan mærke gevinsterne af at komme i bedre form. Man får det simpelthen bedre både fysisk og psykisk, når man kommer ud og bevæger sig. Fællesskabet er en vigtig sidegevinst, der både er med til at bekæmpe ensomhed, men som også kan være med til at motivere og fastholde én i at komme afsted”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Planen er, at gangfællesskaberne dels kommer til at udspringe i nogle af de fællesskaber, der allerede findes rundt omkring lokalt. Men formålet er også, at lave nye fællesskaber, så de kommer en geografisk spredning. Det hele skal ske i tæt samarbejde med foreningsliv, lokalsamfund og landsbylaugene, så det bliver selvdrevne fællesskaber, der kan køre videre, når det etårige samarbejde slutter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil der være fokus på borgere, som har brug for hjælp til at blive fysisk aktive i hverdagen. Det kan både være mennesker, der ikke er vant til at være fysisk aktive, og mennesker med for eksempel kroniske sygdomme.

Et sundere børneliv

Med projektet ’Fysisk aktive dagtilbud og skoler – for et sundere børneliv’ vil Sønderborg Kommune give børn i alderen 0-9 år sved på panden og smil på læben. Det kommer til at ske ved at indføre mere fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet på en sjov og inkluderende måde, der giver alle børn lyst til at være med. Målet er at styrke børnenes motorik, mindske overvægt og øge deres deltagelse i idrætstilbud i fritiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver Børnegården Humle Tumle og Humlehøj-Skolen, der kommer til at være bannerførere for projektet i skoleåret 21/22. Begge institutioner har allerede fokus på idræt og fysisk aktivitet.

”De to institutioner har selv meldt sig på banen, og det er flot, at de har modet til at gå foran. Vi ser lige nu en udvikling i retningen af en mere stillesiddende adfærd og stigende overvægt. De vaner skal vi have brudt for de kommende generationer, og det bliver nødt til at ske gennem motivation fra en tidlig alder”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...