Lørdag formiddag slog Det Sønderjyske Hus dørene op og bød alle kommunens borgere indenfor, hvor det var muligt at få et glimt af, hvad huset har at byde på.
Det er Jesper Kock fra Det Sønderjyske Køkken, der lige så stille har haft en snak med dem, der er sammen med ham selv, er en del af Det Sønderjyske Hus og det gjorde, at de i fællesskab fik lavet lørdagens arrangement med taler, musik, frivilligboder og adskillige smagsprøver.
Og de har lavet det helt rigtigt, fordi det trak rigtigt mange mennesker indenfor, hvor en stor del af hørte borgmester Erik Lauritzen holde en kort tale:
“Det Sønderjyske Hus har været længe undervejs og det er helt anderledes end det, som vi først forestillede os. Men det er blevet godt og det er jo det vigtige”, sagde Erik Lauritzen.
Jesper Kock fortalte kort, hvad der er i huset og opfordrede de mange besøgende til at gå rundt og kigge.
“Og i køkkenet står der en hel del børn, der – sammen med deres fædre – laver smagprøver i vores undervisningskøkken. Her i Det Sønderjyske Køkken er det sådan, at vi ikke tilbyder det samme, som alle de andre restauranter gør. Vi slår et slag for det sønderjyske og vi gør rigtigt meget i de lokale råvarer”, sagde Jesper Kock, der rammer præcis ind i ideen med Det Sønderjyske Hus, som skal vise, hvor meget, som egnen har at byde på.