Det tyske fodboldlandshold flyver med Alsie Express

13. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tysklands verdensmestre i fodbold benytter Sønderborgselskabet  Alsie Express til flyvningerne rundt i Frankrig under EM i fodbold.

Det skriver Check-In.dk

Alsie Express har to fly, og mens det ene flyver på den danske indenrigsrute mellem Sønderborg og København, er reserveflyet af og til på særlige opgaver via ad-hoc charterflyvninger.

 

Flyet forlod fredag den 10. juni Sønderborg Lufthavn med kurs mod Chambery i Sydfrankrig. På passagerlisten var navne som Joachim Löw, Manuel Neuer, Bastian Schweinsteiger, Mario Götze og Lukas Podolski, for blot af nævne nogle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er intet mindre end de tyske verdensmestre i fodbold, som det danske flyselskab skulle flyve nordpå til Aéroport de Lille, hvor de søndag aften på Stade Pierre-Mauroy i Lille besejrede Ukraine med 2-0 i den første puljekamp ved EM-slutrunden.

“Vi er rigtig glade for muligheden for at flyve for ‘Die Mannschaft’. Nu er EM i gang, og vi glæder os til at løse endnu en spændende opgave”, siger administrerende direktør Lone Koch fra Alsie Express til check-in.dk

Næste gang Alsie Express-flyet skal i aktion bliver på onsdag den 15. juni, hvor der flyves til Paris. Dagen efter spiller Tyskland mod Polen på Stade de France i Paris-forstaden Saint Denis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste puljekamp foregår tirsdag den 21. juni på Parc de Princes i Paris. Derfor kommer Alsie Express-flyet til at foretage endnu en flyvning op til Paris fra basen i Chambery.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...