Dialogen om et Sundhedshus i Augustenborg er i gang

29. september 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I Budgetaftalen står der blandt meget andet, at der skal arbejdes for, at der kommer et Sundhedshus i Agustenborg.

“Helt tilbage til forrige valgkamp for fire år siden blev overvejelser om et sundhedshus nævnt på vælgermødet i Augustenborg”, siger Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen til SønderborgNYT. På vælgermødet svarede han, at kommunen til enhver tid vil indgå i en dialog om et sådant.

“Jeg tilføjede, at det afgørende jo er, at der er læger, som vil et sundhedshus. En lægepraksis er jo en privat virksomhed. Så initiativet må komme fra lokale og læger”, siger Helge Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu står der så i budgetaftalen: ‘Aftaleparterne pålægger Sundhedsudvalget at gå i dialog med regionen og lokale aktører for at undersøge mulighederne for et sundhedshus i Augustenborg frem mod sommeren 2022’.

“Jeg kan fortælle, at en sådan dialog er i fuld gang. Sundhedsforvaltningen har i de seneste måneder deltaget i flere møder om sagen. Så budgetforslaget er udmøntet. Resultatet – vil jeg understrege – afhænger af, at såvel regionen, der har ansvar for lægedækning, lokale læger, lokalbefolkningen som kommunen finder sammen om en fælles løsning. Detaljer om dialogen kan jeg ikke aktuelt komme nærmere ind på. Det må være op til de lokale læger på nuværende tidspunkt”, siger udvalgsformanden.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...