Direktør ser sin ansættelse på Hotel Alsik som en unik mulighed

2. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra den 1. august er Claus Birk Larsen direktør på Alsik Hotel & Spa og han kalder selv jobbet for en unik mulighed.

“Har man lidt ambitioner, så er Hotel Alsik et unikt projekt, hvor der er en række medarbejdere, som også synes, det er spændende at være en del af hotellet. Det er ikke et sted, hvor man springer over, hvor gærdet er lavest”, siger direktør Claus Birk Larsen, som lige nu er på Hotel Legoland.

Den nye direktør ser frem til at arbejde i Sønderjylland.

“Dialogen med bestyrelsen har overbevist mig om, at vi har samme ambitioner om at skabe enestående hoteloplevelser i nogle helt unikke rammer”, siger den nye direktør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han ser frem til at lære både hotellet, Sønderjylland og Sønderborg at kende.

“Det er en spændende landsdel og det vrimler med madskatte”, siger Claus Birk Larsen til SønderborgNYT.

Nøje udvalgt til Alsik

Hotellets bestyrelse har været meget omhyggelig i processen med at finde den helt rigtige hoteldirektør.

”Vi har tilladt os selv at bruge god tid på ansættelsesprocessen, fordi vi er opsatte på at matche den helt rigtige profil til stillingen. Det er vigtigt for os, at hotellet både får en stærk lokal forankring og et internationalt perspektiv. Vi er overbeviste om, at Claus Birk Larsen er den rigtige til at stå i spidsen for begge dele”, sagde direktør Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond i forbindelse med ansættelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Birk Larsen har en lang og bred erfaring som leder i hotelbranchen.

Udover at have været selvstændig har Claus Birk Larsen indtaget en række markante lederposter, hvor han som øverste leder har skullet tilpasse sine virksomheder til altid skiftende betingelser.

Han har tidligere været direktør på blandt andet Himmerland Golf og Spa Resort, Hotel Himmerland, Montra Hotels, Helnan Phønix Hotel og er lige nu på Hotel Legoland.

 

 

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...