DM-sølv til Sønderborg-svømmere

4. februar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Svømmeklubben Sønderborg har i weekenden haft tre svømmere til Danmarksmesterskaberne for årgangssvømmere i Odense.

Her var landets 400 bedste drenge- og pigesvømmere samlet til årets mesterskaber på kortbane.

Det blev en stor succes for svømmerne Clara Kapke og Ellen Jensen, der begge kæmpede sig til sølvmedaljer.

Det er ikke hvert år SKS opnår så flotte resultater og slet ikke fordelt på flere svømmere, skriver Sønderborgs svømmeklub til SønderborgNYT.

Det vidner om det fornemme talentarbejde der laves i Svømmeklubben Sønderborg på trods af at forholdene er langt fra optimale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover nye personlige rekorder til alle svømmere og medaljerne blev det også til yderlige 2 top-10 placeringer til Ellen Jensen og 4 top-10 placeringer til Clara Kapke.

SKS svømmerne har gjort det flot ved mesterskabet, og alle vender uden tvivl hjem med vigtig lærdom og inspiration,

som kan bruges til fremtidens stævner og mesterskaber.

Forhåbentlig har de også fået inspiration til, hvad der skal til, hvis man ønsker at rykke sin svømning til det næste niveau.

Nu arbejder svømmerne stenhårdt frem mod sommerens danske mesterskaber på langbane, der afvikles i juli måned i Aalborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her har Ellen Jensen og Clara Kapke allerede kvalificeret sig, men svømmeklubben håber, at flere opnår kravtid til stævnet i løbet af foråret.

Emil Neuman, årgang 2004 får en 29 plads i 200 m butterfly som bedste resultat og svømmer sig også til en 30. og 35 plads.

Ellen Jensen, årgang 2005 får sølv i 400 m fri og svømmer sig bl.a. også til en 5 – 10 og 13 plads.

Clara Kapke, årgang 2006 får også sølv i 400 fri og svømmer sig til 4 – 6 og 7 plads.

 

28. marts 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Futsal spiller kvartfinalekamp i Humlehøj-hallerne på lørdag

28. marts 2024 Sport

Sønderborg Futsal er klar til dette års kvartfinale og modstanderholdet bliver Hjørring Futsal Klub. Der spilles bedst af tre kampe, og Sønderborg har hjemmebane i første kamp som spilles i Humlehøj Hallen på lørdag kl. 13:00. Sønderborg har leveret en stærk slutspurt med tre sejre på stribe og har været garant for mange mål. Holdet […]

Læs mere...