Lørdag formiddag, når vi får et kraftigt omslag i vejret med nedbør i Sønderjylland, kan temperaturen fortsat ligge lige under frysepunktet nogle steder og det skaber risiko for isslag og ekstremt glatte veje og fortove.
Og selv om temperaturen i to meters højde stiger til mellem 1 og 4 grader, vil mange overflader stadig have en temperatur, som er under frysepunktet. Så uanset om nedbøren falder som slud eller regn, kan der, når nedbøren rammer den frosne jordoverflade, blive dannet et lag af is, forklarer tv.syd.
Når de underafkølede regndråber rammer overflader, vil de øjeblikkeligt fryse og lægge sig som et is-panser, der kan være næsten usynlig – men ufatteligt glat.