Drag Comedy Show på Heidi’s Bierbar

30. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Drag Trioen The Cocktail Destroyers besøger fredag Heidi’s Bier Bar med deres drag comedy show. Dronningerne bag siger, at publikum kan forvente en aften fyldt med humor, glitter og lækre lip syncs.

“Det er nu fjerde gang, at jeg får lov til at optræde i min egen hjemby, og jeg nyder hvert et sekund. Jeg er altid ekstra spændt og nervøs når det kommer til shows i Sønderborg, men hver eneste gang bliver jeg overrasket over hvor positivt vi bliver modtaget, og hvor stor en fest vi kan få skudt i gang. Det er skønt at være tilbage i min hjemby, og så samtidig føle mig som en kæmpe stjerne” fortæller Britney Corvette, der har produceret flere shows i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Denne her gang har vi taget Diana Diamond med og det er første gang at hele Cocktail Destroyers er samlet i Sønderborg, og det kan jo kun bidrage til kaosset og humoren som vi er kendt for”, siger Britney Corvette som der i 2020 var med til at danne gruppen Cocktail Destroyers Drag battle: Publikum bestemmer

Med i trioen er også Mizz Privileze, der har været med i Danmark har talent og Diana Diamond, der blev landskendt efter at lave et drag show for børn Frederiksberg Bibliotek, der endte ud i demonstrationer, dødstrusler og interview i alle landets store medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det her show handler ikke om andet end at have det sjovt. Vi har skabt showet for at give folk en god aften, mulighed for at glemme hverdagens problemer og invitere dem med ind i vores skøre verden” fortæller Diana Diamond i en pressemeddelelse. Publikum kommer da også til at spille en rolle i showet. De får nemlig mulighed for at ønske sange, som de tre drags skal optræde til og kæmpe om publikums gunst.

Trioen kalder det drag battle og er blevet perfektioneret på blandt andet Comedy Zoo i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi håber folk vil tage godt i mod showet og give det en chance. Drag er for alle, og vi elsker at optræde for et blandet publikum. Det vigtigste er bare, at du kan lide at have det sjovt. Så skal vi nok sørge for resten”, forsikrer Mizz Privileze.

Showet på Heidi’s Bier bar og har en aldersgrænse på min.18 år og holdes fra kl. 20.00-22.00.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...