Du kan lære at tabe dig – og holde vægten – af Jens Møller

7. november 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

”Jeg har altid haft problemer med min vægt, faktisk har jeg været decideret fed”.

”Jeg tror man kan sammenligne det med en afvendt alkoholiker”, siger Jens Møller.

”Jeg skulle i hvert fald ikke spise ret mange pizzaer eller drikke mange sodavand før jeg ville være tilbage i en meget dårlig rytme!”

Jens Møller er født og opvokset på Als, og han har prøvet lidt af hvert, men det absolut sværeste han har gjort har været den livsstilsomlægning han har brugt de sidste par år på at få. Nu har han taget det næste skridt og hjælper andre med at gøre det samme, det handler nemlig om at kunne forstå de udfordringer man som overvægtig står overfor, og det gør Jens Møller!

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har tabt over 45 kilo de seneste to år, men han har ikke gjort det ved at udsøge sig en smagsfuld måltidserstatning, en ny smart pille, eller ved at følge en moderne diæt.

Nej han har gjort det ved at bruge en oldgammel formular, bestående af frisk, sund, hjemmelavet mad og moderate mængder motion.

”Det er den eneste rigtige langsigtede løsning” siger han i en pressemeddelelse.

Du vælger selv

”Vi vil så gerne finde en hurtig eller nem vej ud af vores vægt problemer, eller sundhed, for det er vi vandt til fra alle de andre områder i vores liv. Problemet er blot at lige netop på dette område er der ikke nogen der kan hjælpe os i den der ’vi køber lige den her maskine og så løser det sig’ forstand, for vi putter selv vores mad i munden, vi handler selv ind og vi bestemmer selv om vi vil sidde i sofaen hver eneste aften, eller om vi vil tage ud og spassere en tur, valget er vores eget.”

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har knækket koden”

”Jeg har ikke ret meget til overs for den moderne fitnessindustris tilgang til vægttab, det hjælper ikke en fis at sende 1000 opskrifter og bøger ud med alt for damerne, det hjælper ikke, at der står en mand i Morgen-tv og viser, hvordan man skal tabe sig, især ikke når vedkommende aldrig selv har haft problemer med overvægt. Det må også være svært for kokken, som selv har forsøgt at tabe sig i årevis, at stå og lave sund mad hver morgen, men ikke har tabt sig mærkbart. De har ikke forstået at knække koden, det er altid noget med tåbelige råd som at spise otte mandler hvis du er lidt sulten, eller lav bananis i stedet for at spise flødeis, det hjælper bare ikke noget.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad er så problemet?

”Det er i bund og grund en tåbelig tilgang til vægttab, da problemet som oftest ikke er viden omkring rigtigt eller forkert, men derimod handler det om at være motiveret nok til at tage de rigtige beslutninger når det gælder.” siger Jens Møller.

”Det er fordi der skal noget andet til, der ligger andre og større problemer bagved kosten og motionen, det er hovedet den er galt med, og er du ikke parat til at omstille dig der først, så er der meget stor sandsynlighed for at du ender på den samme vægt du havde før du begyndte at tabe dig.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Og han uddyber:

”Du bliver nødt til at være parat til at tænke langsigtet når det kommer til dit helbred! Der findes ikke noget ’quick fix’ når det handler om din sundhed, det er et livslangt projekt der kræver at du forstår din egen tankegang, og det er det der er det sværeste når det kommer til sundhed.”

Ikke noget galt med at gå på kur

”Der er overhovedet ikke noget galt med at gå på en slankekur” siger Jens Møller

”Problemet er, at de fleste ikke har nogen som helst idé om hvad de skal gøre når de så er færdige med kuren, for hvis du taber dig og så vender tilbage til dine gamle vaner, så er det spildt arbejde og du vil komme til at ligne dig selv ret hurtigt igen. Det er det jeg oftest hjælper folk med, det at forstå hvad det er for nogle mekanismer der gør vi enten tager på igen, eller holder fast i vores vægttab og sundhed på langt sigt. Min far sagde engang til mig, at ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang, og den filosofi har jeg taget med mig gennem livet, og det er nu også den jeg bruger når jeg arbejder med mine klienter. Jeg vil helst gerne kunne hjælpe dem så rigtigt som muligt første gang, sørge for at de forstår hvor enkelt det i virkeligheden er at leve sundt, når bare man har hovedet rigtigt indstillet.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre gode råd til vægttabet

”Hvis du bad mig om at nævne tre ting du kunne gøre for at fremme din sundhed så hurtigt som muligt, så ville det være at stoppe med at spise brød, mælkeprodukter og raffineret sukker. Skru helt op for friske råvarer, undgå alt der hedder færdigretter, behandlet eller saltet kød. Lav i stedet din mad fra bunden med masser af frisk frugt og grønt, masser af plantebaserede proteiner fra f.eks. bønner, kikærter og linser. Det sidste råd må være at bevæge dig mere, det behøver jo ikke være decideret sport eller træning, men måske du bare skulle tage ud og spille bold med gutterne, gå en tur i skoven med tøserne eller leg med dine børn, bare bevæg dig!”

Vil du vide mere?

Hvis du vil lære mere om Jens Møller, hans historie og hvordan han hjælper folk med deres sundhed og vægt, så kan du finde hans hjemmeside her jenslegend.com

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...