Dybbøl Mølle kommer tidligst på Finansloven fra 2021

10. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle har fredag modtaget et svar fra Kulturminister Joy Mogensen, som der er ventet på i stor spænding. Spørgsmålet fra Folketingets Kulturudvalg var: Er ministeren indstillet på at finde cirka 400.000 kroner på årligt til den løbende vedligeholdelse af Dybbøl Mølle?”

Svaret fra ministeren lyder: ”Hvorvidt der på sigt skal bevilges penge til den løbende vedligeholdelse af Dybbøl Mølle, vil være et spørgsmål om prioritering af det samlede kulturområde, hvilket sker i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden for Folketingets Kulturudvalgs spørgsmål til Kulturministeren er det foretræde for Kulturudvalget, som formanden for Dybbøl Mølle, Jens Peter Rasmussen, og Centerleder Bjørn Østergaard havde den 4. december 2019. skiver Den Selvejende Institution i en pressemeddelelse.

”Vi havde ikke forventet, at komme på Finansloven for 2020, som jo blev forhandlet på plads den 2. december 2019. Men vi havde håbet på, at komme på Finansloven med et fast beløb på 400.000 kr. hvert år, idet det er behovet for midler til vedligeholdelse, når der også skal være økonomi til de større projekter” siger Jens Peter Rasmussen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nu må vi afvente finanslovsforhandlingerne for 2021 og håbe på, at det så lykkes. Vi er i hvert fald glade for at Folketingets Kulturudvalg har støttet vores ansøgning.”

Den omfattende renovering af Dybbøl Mølle og den tilhørende magasinbygning er forløbet helt efter planen – og indenfor budgettets rammer. Renoveringen afsluttes med monteringen af de nye møllevinger i februar måned og en sidste gang kalkning af møllen, så den står helt skarp inden markeringen af 100-året for oprettelsen af Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle den 18. april 2020.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...