Dybbøldagen bliver et lukket arrangement

25. marts 2020 Samfund

Traditionen tro gennemføres den årlige mindehøjtidelighed, for kampene på Dybbøl Banke 18. april 1864, indledt ved den store flagstang nær Dybbøl Mølle, og lægning af kranse ved fællesgravene kl. 10. I år var der i anledning af 100-året for den danske tradition planlagt en særlig omfattende markering af dagen med deltagelse af soldater fra Tyskland og faner fra hele Danmark.

Mindehøjtideligheden vil i år, lørdag 18. april, blive gennemført med meget begrænset deltagelse og vil ikke som tidligere år være et offentligt arrangement. Der vil kun deltage flaghejsere kl. 08 og ganske få kranselæggere ved fællesgravene kl. 10, herunder chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, oberstløjtnant Claus Klaris og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, skriver Kontaktudvalget for de militære traditioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den annoncerede åbning af særudstillingen på Dybbøl Mølle i anledning af 100-året for oprettelsen af Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle i 1920 vil heller ikke blive gennemført på Dybbøldagen, men udsættes til situationen er afklaret.

Dagen plejer at samle mange af byens borgere indledningsvis ved Dybbøl Mølle kl. 0800 og efterfølgende kl. 1000, hvor taler og lægning af kranse og buketter finder sted ved fællesgravene, men det vil ikke være muligt i år, grundet smittefaren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hærhjemmeværnet og Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet, der gennemfører Dybbøldagen, vil heller ikke stille med faneborg i år.

Grunden til reduktionen er, at reducere smittefaren i forbindelse med Corona-situationen, der jo har ramt landet og er i stigende udvikling. Så selv om vi gennemfører mindehøjtideligheden i denne alvorlige tid med Covid-19, så gennemføres den med respekt for smittefaren og naturligvis overholdes myndighedernes påbud.

HUSK – støt den lokale handel! 

Artiklen fortsætter under annoncen

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Lad os stå sammen – hold afstand!

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
22. marts 2023 Samfund, Sønderborg

Tre ‘sommer-lukkeperioder’ i spil på Søndre Havnegade

22. marts 2023 Samfund

Forvaltningen beder – som en del af en høring – Ældrerådet tage stilling til tre forslag til fremtidige lukkeperioder på Søndre Havnegade: Lukkeperiode 1. juni-1. september Sønder Havnegades lukning forlænges med én måned, hvorved vil den tidlige turisme i juni måned tilgodeses. Borgernes kørsel til og fra arbejde og bolig vil blive berørt i højere […]

Læs mere...