Dyvig Bådelaug inviterer til Last Fight 2019 – skal I med?

20. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Dyvig Bådelaug holder traditionen tro ”Last fight 2019” lørdag den 28. september, hvor den maritime stemning stiger i Danmarks smukkeste naturhavn.

”Last fight” er en årlig tilbagevenden kapsejlads, hvor sejlerne fra Dyvig Bådelaug inviterer sejlere fra hele Syddanmark og Nordtyskland til en festlig afslutning på sejlsæsonen.

Grib til tasterne, og tilmeld båden og mandskabet HER på db-dyvig.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

I kan deltage i ”Last Fight” på tre forskellige måder, skriver Dyvig Bådelaug.

Hovedløb – traditionel kapsejlads med præmier

Sejles på en ”Up and Down” bane. Vi satser på, at gennemføre 3 sejladser, men er selvfølgelig afhængig af vinden.

2-Star race – tilrettet kapsejlads med præmier

I dette løb må der kun være to personer ombord. Der bliver sejlet på tursejlernes bane med kun få mærkerundinger, derfor skal spileren ikke sættes så mange gange, som på den traditionelle kapsejlads bane.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turløb – kræver ikke målerbrev – med præmier ved lodtrækning

Er for sejlere som ikke har målerbrev til deres båd. Der sejles på en bane som går rundt om Barsø. Er der god vind, bliver den forlænget til en bøje, som ligger lidt nord for Als. Denne sejlads er blevet en stor succes.

Serviceinfo

Tilmeldte både fra andre havne, kan anløbe Dyvig om fredagen, og ligge gratis i havnen de næste to dage.

Grillen tændes fredag aften. Her kan I tilberede jeres medbragte mad. Maden kan nydes i telt, eller på vores flotte terrasse midt på havnen direkte ved vandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første start er lørdag klokken 10:15, og sejladsen slutter klokken 17:00.

Deltagere kan tilmelde sig til et brag af en ”fighterfest”, hvor der er levende musik og dans, og her sker præmieoverrækkelsen.

Lige nu .....
Byrådsmøde direkte fra Rådhuset
Play Live TV