Egen UI gør klar til at tage imod Hedensted

8. oktober 2020 Kultur

Sidste sæsons ‘onde ånd’ kommer på besøg lørdag den 10. oktober på en veltrimmet Linak Arena og spiller mod Egen UI  kl. 13.00.

I begge kampe mod Hedensted sidste sæson scorede Hedensted IF i overtiden og det resulterede i en sejr og en uafgjort kamp til Hedensted IF.

“Ærgerlige pointtab, som helst ikke skal gentage sig på lørdag, vi skal være klar helt til sidste dommerfløjt i denne kamp”, siger træner Martin Prokopek i en pressemeddelelse.

I denne sæsons udekamp mod Hedensted sejrede holdet fra Als hele 7-0. Det var en kamp, hvor heldet tilsmilede Egen. Hedensted var uheldige med ikke at score på store chancer på afgørende tidspunkter i kampen og Egen UI var omvendt heldige at score på næsten alle chancer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne – igen – levere en flot omgang fodbold for vort hjemmepublikum, og vise at sidste hjemmekamps ikke godkendte spil var en “enlig svale”. Vi ligger stadig nr 1 i rækken; men Fredericia “ånder os i nakken”, og der skal helst en sejr og 3 point til i den vigtige kamp på lørdag”, siger Martin Prokopek.”

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
30. juli 2021 Erhverv, Sønderborg

home i Sønderborg solgte huse for tre generationer

30. juli 2021 Erhverv

home i Sønderborg har på kort tid solgt boliger for tre generationer – og det hele startede med, at Steen Breum Damgaard fik øje på  et hus, som home havde til salg. “Huset ligger på Kobberholm og jeg ringede til home, hvor jeg kom i kontakt med Jacob Lyng Nielsen, som tilbød at komme med […]

Læs mere...