Egen UI kom fint gennem de første to kampe i Jyllandsserien 1-rækken

14. august 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Esbjerg FB tog imod mandskabet fra Egen UI, der pga. skader og afbud havde en naturlig nervøsitet inden denne debutkamp i Jyllandsserie 1, rækken.

Selvom Esbjerg holdet hurtigt kom foran med 1-0 kom Guderup spillerne midt i halvlegen flot tilbage. 3 hurtige scoringer af de grønne, alle tre af Jonas Buch Dahl ’Junior’, det første endda direkte på hjørnespark bragte Egen i front med 3-1.  Esbjerg reducerede til 3-2 inden Junior igen bragte Egen foran med to mål, hvorefter unge Oscar Erichs bragte Egen foran med 5-2.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den livlige kamp var det nu Esbjergs tur til at score to hurtige mål til stillingen 5-4, som var stillingen efter en times spil, skriver Egen UI.

Det unge hold fra Egen formåede at holde denne stilling kampen ud, og kunne dermed glade og trætte tage turen hjem til Als med 3 dejlige debutpoint.

I går lørdag var Kolding IF på besøg på Linak Arena i Guderup til sæsonens 2. kamp. Trods 30 graders varme og næsten ingen vind på denne flotte solbeskinnede sommerdag blev 140 tilskuere vidner til en spændende kamp i et højt tempo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var debut på hjemmebanen til målmand Frederik Meilandt, som også spillede den første kamp i Esbjerg. Den sædvanlige målmand, 17-årige Altin Rrahmani, er stadig skadet efter et brud i hånden. Den debuterede målmand Frederik Meilandt fik en flot, flot debut med flere flotte redninger og i første halvleg, hvor Egen spillede i undertal, sørgede han med flere flotte redninger for, at Egen kunne gå til en velfortjent halvlegspause foran med 1-0.

Egen kom foran på et flot solo-mål af Malaya efter 8 minutters spil. Malaya opsnappede bolden ved midterlinien og spurtede hele vejen til mål, hvor han tippede bolden over målmanden. De første 14 minutter havde Egen overtaget og styrede kampen. En udvisning til Egen i det 14. minut ændrede kampen. På frisparket i forbindelse med udvisningen ramte Kolding stolpen, og herefter overtog Kolding téten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort inde i 2. halvleg – i det 46. minut udlignede Kolding til stillingen 1-1 –  uden chance for den storspillende Frederik Meilandt i målet. Efter 53 minutters spil, fik Tobias – der ikke kunne deltage i den første kamp i Esbjerg – tilkæmpet sig et straffespark, der samtidig medførte en udvisning til Kolding-målmanden. Junior scorede sikkert på straffe til stillingen 2-1 til Egen.

Kampen bølgede herefter frem og tilbage med flere chancer til begge hold. Kolding udlignede på et flot, flot hovedstød i det 79. minut til stillingen 2-2. Varmen og tiltagende træthed er nok årsagen til at trænerbænken fra Kolding i 2. halvleg fik to gule kort, og måske også årsagen til at en Koldingspiller i det 86. minut forløb sig og først fik et gult og dernæst et rødt kort. Minuttet efter havde Malaya – efter et flot Egen-angreb – et skud på trekantsammenføjningen; men ind ville bolden ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen sluttede 2-2 og dermed et point til begge hold i en kamp, hvor begge hold kunne have sejret. Og det unge Egen-mandskab kan med oprejst pande gøre sig klar til de næste to weekenders hjemmekampe.

Holdet, og den nye trænerduo med cheftræner Lars ’Zhun’ Hansen og assistenttræner Brian Schrøder Lauritsen, har fået en flot start på sæsonen og håber på mange tilskuere til hjemmekampen på søndag kl. 13.00, hvor Horsens FS, kommer på besøg.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...