Egen UI tabte i Fredericia

16. august 2021 Sport Skrevet af: Redaktion

De grønne fra Guderup tabte fodboldkampen lørdag eftermiddag til Fredericia ff i Fredericia med 4-2.

Egen var bagud 2-0 ved pausen og kort inde i anden halvleg kom Fredericia foran 3-0.

Egen fik dog midt i halvlegen reduceret på et mål af Krath og i det 88. minut reducerede Isskov til stillingen 3-2 efter fire nærgående Egen-chancer, som dog desværre alle blev misbrugt. Fem minutter inde i overtiden havde Egen endnu en kæmpechance for at udligne til 3-3; men også denne chance glippede,og i det efterfølgende kontra-angreb scorede Fredericia til slutstillingen 4-2, skriver Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen måtte iøvrigt udskifte målmand Rieck, der pådrog sig en skade midt i kampen.

“Forskellen på de to hold  var effektiviteten”, siger hjælpetræner Søren Vinther.

“Så vi kommer friskt igen tirsdag aften på Linak Arena, hvor lokalrivalerne fra Aabenraa kommer på besøg”.

Kampen spilles kl. 19.00.