Egernsundbroen ventes helt køreklar i slutningen af uge 40

15. september 2020 Broager Skrevet af: Redaktion

Der arbejdes stadig på Egernsundbroen og for at sikre passage for biltrafikken holdes to spor åbne. Åbningen med to spor til biltrafik betyder, at arbejdet med fugeudskiftningen forlænges, så det først forventes afsluttet i slutningen af uge 40.

Broen er i hele perioden åben for cyklister og gående samt skibe.

Brovej indsnævres

Det er dog ikke det eneste trafikale, der sker omkring Egernsund i disse uger. Arbejdet med indsnævringen af Brovej, som ændres fra fire spor til to spor, bliver også lavet. Det sker samtidig, så generne ved projekterne er på samme tid og ikke i to etaper, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at kunne holde Egernsundbroen åben i to spor under hele renoveringen har kommunen valgt at skyde selve asfaltarbejderne omkring broen og Brovej til uge 39 og 40. Det sker for at undgå kun at have et farbart spor med trafikregulering og kødannelser til følge. Der kommer signalregulering af strækningen, mens vejarbejdet er i gang.

Ændringen af Brovej fra fire til to spor giver en mere trafiksikker vej.

Busser på omveje

Busserne har været omlagt i den første uge af arbejdet og busomlægningen vil forsætte i den periode arbejdet står på – altså til slutningen af uge 40. Så snart det viser sig muligt, kan den almindelige køreplan rulles ud med dags varsel, og det vil Sønderborg Kommune naturligvis informere om, så snart det er muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at undgå for meget kø og forsinkelser opfordrer Sønderborg Kommune folk til at køre en anden vej i hele perioden med vej- og broarbejdet, hvis det er muligt.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...