Ekstra pulje holder hånden under Nord-Als Festival

15. marts 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

SF har presset på for en løsning, så blandt andre Nord-Als Festival kan komme i gang med planlægningen, selvom det er usikkert, hvordan forsamlingsforbuddet ser ud, når de skal afvikles. Og nu er der en aftale på plads mellem Folketingets partier, som kan sikre, at det kan ske.

Aftalen rummer foruden en tilpasset arrangørordning og en ekstra nødpulje til festivaler med velgørende formål og mulighed for at søge kompensation for drift både i år og næste år, skriver SF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Festivalerne er ofte en livsnerve i det lokale foreningsliv, og jeg er glad for, at de nu får lidt arbejdsro til at planlægge uden at frygte økonomisk ruin. For nu holder vi hånden under dem, hvis de bliver nødt til at aflyse. Det giver os alle noget at se frem til den her sommer, hvor vi virkelig har brug for det. Men det sikrer også, at festivalerne overlever til næste år, hvis det ikke skulle lykkes”, siger Karina Lorentzen, formand for udvalget for landdistrikter og øer, SF.

“Jeg vil ønske, at vi kan samles til store og små festivaler til sommer, men om det kan ske afhænger af smitten og udbredelsen af vaccinerne, Men nu har vi sikret, at planlægningen kan fortsætte, og kan de ikke afvikles, så er der spændt et sikkerhedsnet ud”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...