Ellen Trane Nørby er glad for partnerskabsaftalen om Himmark Strand

10. marts 2021 Politik

Jeg er virkelig glad for, at der nu kommer en konkret plan for oprensningen af forureningen ved Himmark Strand – det er næste skridt på vejen mod en total oprensning af en af Danmarks generationsforureninger, og et resultat af, at vores bredde politiske pres sikrede penge til oprensningen på finansloven efter års kamp og utallige samråd og forhandlinger.

Det siger folketingspolitiker Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse

“Jeg er også glad for, at Danfoss tager et stort medansvar for oprensningen – det kunne andre virksomheder lære af. Og det samarbejde, der nu formaliseres mellem region, Danfoss og kommunen på baggrund af de penge som presset fra Venstre, SF og andre partier, der har sikret de kom med i finansloven. Det vil nu også sikre den oprensning, der er nødvendig både af hensyn til miljø og mennesker, men også for at vi kan realisere ferieressort Nordals og skabe vækst, arbejdspladser og udvikling på Nordals”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mens jeg var sundhedsminister udstedte styrelsen for patientsikkerhed badeforbud ved Himmark forureningen, og der blev nedsat en stærk faglig gruppe, senere er Himmark kategoriseret som en generationsforurening, og vi har brugt time efter time i samråd, folketingssalen og i forhandling med den siddende miljøminister for at få skrevet generationsforureningerne i finansloven”, siger Ellen Trane Nørby.

“Det lykkedes heldigvis og de penge vi afsatte som VLAK-regering til oprydningerne og den milliard kroner ekstra, som blev reserveret til formålet blev suppleret med flere penge på finansloven. Jeg er glad for den fælles indsats, vi har lagt i at få penge til oprydningen og glæder mig over, at oprensningen nu for alvor kan gå i gang”.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
5. december 2021 Sønderborg, Frivillige

Damefrokostens flytning til Skansen falder ikke i god jord hos alle

5. december 2021 Sønderborg

Bandet Top Seven og en længere række mennesker har skrevet kommentarer på SønderborgNYTs Facebookside, hvor de fortæller, at de slet ikke kan forestille sig Damefrokosten, når den flyttes til Skansen. “Hvor er det ærgerligt, at de vil lave noget om som har været en succes i så mange år. Men der bliver ingen damefrokost – […]

Læs mere...