Johnny Madsen Jam giver koncert med masser af vestjysk rock’n’roll, rå guitarer og fællessang. Det sker fredag den 8. maj på Elstrup Mølle.
Publikum kan se frem til en aften fyldt med Madsens skæve poesi og bluesrockede lyd og sange, som man ikke kan lade være med at synge med på. Der bliver fyret op for hans allerstørste hits, og der er dømt fællessang fra første nummer.
Johnny Madsen Jam er det eneste kopiband i Danmark, der spiller med anerkendelse fra Johnny Madsen selv. Bandet leverer sangene med respekt, energi og den kant, Madsen er kendt for, og de spiller lige ud ad landevejen med nerve, humor og spilleglæde.
Koncerten finder sted fredag den 8. maj 2026 klokken 20:00 på Elstrup Mølle. Alle er velkomne, og billetter kan købes via Billetsalg.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















