Energi- og klimaminister til Sønderborg: Genovervej Vindmølleparken Lillebælt Syd

29. november 2018 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Lars Christian Lilleholt (V), der er energi- og klimaminister, melder nu klart ud i debatten om etablering og drift af Vindmølleparken Lillebælt Syd og budskabet fra den ansvarlige minister på området er klart: Lyt til protesterne og overvej om det er en god idé at gennemføre projektet. Det siger ministeren til TV2 Fyn.

”Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt”, siger energiminister Lars Christian Lilleholt til TV2 Fyn og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”For mig at se, er det meget, meget vigtigt, at når der gennemføres projekter af den her karakter og størrelse, at der så er lokal opbakning. Hvis der ikke er lokal opbakning så er der en risiko for at opbakningen til hele den grønne omstilling, som er så vigtig for Danmark, risikerer at lide skibbrud”, siger energi- og klimaministeren.

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen er ikke enig i ministerens kritik:

”Jeg mener, der er udbredt opbakning til grøn omstilling i befolkningen. Der vil dog altid være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter, men hvis vi skulle følge ministerens udlægning, så skal der være 100 procent opbakning i befolkningen. Dét vil spænde ben for alle fremtidige projekter, og ville have forhindret de mange grønne projekter, der allerede er gennemført igennem tiden”, siger Erik Lauritzen til TV2 Fyn

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sønderborg Forsyning, der står bag planerne om at opføre en vindmøllepark i området og enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...