Er det en udfordring at finde lærlinge – så kan Aroprezo hjælpe

16. august 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

For mange af de små og mellemstore virksomheder kan det være en udfordring at finde og ansætte de rigtige elever og lærlinge. Og så er det jo dejligt, at Mette Kaczmarek, som har Aroprezo, står klar til at hjælpe.

“Jeg synes bestemt, at virksomheder, der synes, at det med at finde og ansætte elever og lærlinge skal kontakte mig. Så kommer jeg ud og fortæller, hvad det er, som jeg kan byde ind med”, siger Mette Kaczmarek til SønderborgNYT. Hun fortæller, at de lærlinge og elever, der gerne skal starte i virksomhederne efter nytår, skal der ledes efter nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det handler jo blandt andet om at slå ledige elevjob op de steder, hvor de kommende elever kigger”, siger Mette

Mette Kaczmarek fra Aroprezo, som er stedet hvor virksomheder og kommende lærlinge mødes.

Kaczmarek. Og hjemmesiden aproprezo.dk er ét af de steder, hvor elever, der søger praktik- og lærepladser og virksomhederne kan komme i kontakt med hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meget mere end god annonceplads

“Det er vigtigt for virksomhederne, at det er de rette elever og lærlinge, der kommer med ombord – og det er vigtigt, at vi i sidste ende får rigtigt dygtige håndværkere eller studerende”, siger Aroprezo-ejeren, der har en fortid på Danfoss, hvor hun tog sig af blandt andet rekruttering.

“Jeg ved, at der i mange virksomheder er travlhed, så jeg tilbyder at hjælpe dem at finde de helt rigtige elever”, siger Mette Kaczmarek.

“Der er håndværkere, som får deres lærlinge ved at spørge efter nogle i den lokale fodboldklub. Virker det for dem, så er det fint. Men er det ikke legende let at få de lærlinge indenfor, som der er brug for, så skal virksomheden kontakte mig, fordi jeg kan hjælpe”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det gælder iøvrigt også hoteller og restaurationer, der er på udkig efter kokke- og tjenerelever”.

Ansættelser er en proces – og det er den proces, som Aroprezo er ekspert i.

Hjælper også eleverne

“Vi fortæller de kommende elever og lærlinge, hvad de skal have med i deres ansøgninger, men vi hjælper ikke med at skrive”, siger Mette Kaczmarek.

Der er eksempler på, at unge får deres far, mor eller andre til at skrive ansøgningen for dem – og den afspejler på ingen måde det menneske, der måske kommer til samtale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lærlinge skal fremhæve de bedste sider af sig selv i deres ansøgninger”, siger hun. Og det er altid godt at få med, hvorfor man gerne vil netop dén elevplads, som ansøgningen er rettet til.

Her på linket kan virksomheder og kommende elever og lærlinge gå på opdagelse hos Aroprezo

 

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...