Erhvervslivet fik glæde af de superkloge SDU-hjerner

2. september 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

“Lyder violinerne som at hive en gris i halen, eller bliver det til smuk, harmonisk musik i ørerne. Det er sådan set forskellen”, siger Carsten Tinggaard, direktør for PointSource Acoustics, når han skal forklare, hvad han og hans firma har fået ud af en workshop arrangeret af Mads Clausen Instituttet, der er en del af SDU Sønderborg.

I sidste uge stillede han en opgave til en række matematikere ved ESGI ,European Study Group with Industry,, der koordineres af det europæiske konsortium for matematikere i industrien, ECMI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ideen til et tættere samarbejde mellem matematikere og industri opstod i den britiske universitetsby Oxford for over 40 år siden.

Der har siden 1968 været holdt ESGI-workshop en gang om året.

Den første ESGI-workshop i Danmark fandt sted i 1998, og i sidste uge fandt den årlige tilbagevendende begivenhed sted på Gråsten Landbrugsskole, hvor Mads Clausen Instituttet fra SDU Sønderborg havde indbudt matematikere og virksomhedsrepræsentanter fra nær og fjern.

Succeskriterierne for en dansk workshop er, at de deltagende virksomheder oplever workshoppen som så nyttig, at den bringer dem et væsentligt skridt nærmere løsningen af deres problem, og at den fører til tættere kontakter mellem industri og matematikere. Og de kriterier blev opfyldt til fulde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Får enorm betydning

Carsten Tinggaard, som er stifter og medejer af PointSource Acoustics der excellerer i fremstilling af feinschmecker-højtalere, er i hvert fald ikke i tvivl om, at han fik uvurderlig viden og hjælp ud af sin deltagelse i ESGI.

Meget forsimplet bad han de fremmødte universitetsmatematikere komme op med en model, som kan forudse, hvad designmæssige ændringer i en højtaler betyder for opfattelsen af lyden for modtageren. Hvad sker der for eksempel, hvis vinklen eller udformningen af membranen ændres?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og selvom matematikerne måske ikke fik fat i den lange ende, så fik de i hvert fald fat i en ende.

“Helt konkret, så betyder deres arbejde, at jeg kommer til at spare en masse tid. Normalt vil ændringer af højtalerne kræve mellem 100 og 400 timers analysearbejde, men nu kan vi fremadrettet lave et hurtigt estimat.

Og så er vi tilbage til citatet om grise og violinspil. For det kommer også til at få betydning for PointSource Acoustics’ kunder, som kan se frem til en endnu mere lækker lydkvalitet end den, de allerede er forvænt med”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan sørge for, at lyden er velafbalanceret fordi vi langt bedre kan håndtere forvrængninger og resonansen i højtalerne på en måde, så det stemmer overens med den måde øret er opbygget på”, siger Carsten Tinggaard i en pressemeddelelse..

Bringer erhvervsliv og universitet tættere sammen

Carsten Tinggaard fortæller, at der allerede har været en indledende snak om at fortsætte samarbejdet mellem PointSource Acoustics og matematikerne.

Og det glæder Lars Duggen, der som er lektor ved Mads Clausen Instituttet på SDU Sønderborg, som sammen med professor Christian T. Veje og institutsekretær Charlotte Bolding Andersen har arbejdet hårdt på at trække arrangementet til Sønderjylland, og samtidig sikre deltagerne optimale forhold og en god oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt at sørge for en kontakt imellem det man laver på universitetet og det der sker ude i samfundet. Her har vi virkelig en mulighed for at gøre en forskel for folk. Det er dejligt og forfriskende at se, hvordan matematikken gør en forskel”.

Uvurderlig erfaring

Ole Wennerberg Nielsen, som er Ph.d.-studerende ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, fortæller, at der har været tale om en enormt lærerig oplevelse, hvor han sammen med sine med-matematikere ikke blot har haft mulighed for at gå i dybden med et problem, men også støve formler af, som ellers lå gemt væk i gemmerne.

“Til dagligt, er vi lang inde i et projekt, hvor meget af det grundlæggende modelarbejde for længst er lavet. Det at komme ned til et miljø, hvor man tager et problem, kigger på det, og via grundlæggende ligninger arbejder sig igennem det, er en utrolig dejlig oplevelse og erfaring. Som ung Ph.d.-studerende er det desuden givtigt at arbejde sammen med de mere erfarne professorer og se, hvad der er deres tilgangsvinkel. Hvordan ser de på tingene, hvordan angriber de problemet. Det er helt utroligt lærerigt”, siger Ole Wenneberg Nielsen.

Det kostede 25.000 kroner plus moms for de deltagende virksomheder at få behandlet en problemstilling af de skarpe matematikhjerner.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...