Ét af Danmarks store talenter bor i Sønderborg

15. december 2017 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Camilla Louise Bak fra Sønderborg er ét af Danmarks store talenter indenfor ledelse og innovation i følge organisationen LEAD THE TALENT der netop har lavet en liste over nogle af de største talenter, der har været igennem det prisbelønnede program der de seneste år har udklækket nogle af landets mest succesfulde, unge erhvervsledere.

Camilla Louise Bak er 36 år gammel og uddannet Agronom. Hun arbejder lige nu som chefkonsulent i rådgivningsvirksomheden Syddansk Kvæg og privat bor hun på Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har altid ønsket at være leder og at kunne flytte en gruppe mennesker eller en organisation fra a til b. Jeg brænder for at vise vej og skabe resultater gennem andre mennesker. Derfor var dette for mig en unik mulighed for at udvikle mit talent og kunne skabe netværk på tværs af organisationer og kulturer”, fortæller Camilla Louise Bak i en pressemeddelelse.

”Med programmet LEAD THE TALENT i rygsækken fik jeg modet til, at søge den lederstilling jeg sidder i i dag. Ligesom det netværket og den inspiration, jeg har fået via LEAD THE TALENT, har givet mig troen på at min fremtidige karriere rummer meget, meget mere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

LEAD THE TALENT er startet af iværksætteren Ahmet Günes, der selv er kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Tidende. Günes havde et ønske om at designe et forløb, som skal hjælpe både ledige og studerende i arbejde på en måde, hvor det undervejs i forløbet skaber maksimal værdi for de involverede virksomheder også.