EUC Syd har fået penge til at udvikle den faglige stolthed for

2. november 2016 Erhverv

EUC Syd har modtaget 453.000 kr. fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser, FUSA, til at arbejde med den faglige stolthed på skolen. FUSA administrerer midler til udviklingsprojekter, som skal sikre fleksibilitet, effektivitet og kvalitet i opgavevaretagelsen på de statslige arbejdspladser.

“Det glæder mig meget, at overenskomstparterne i FUSA har valgt at støtte vores projekt Den Fagligt Stolte Organisation med så stort et tilskud. EUC Syd har traditionelt været en ”model-skole”, hvor vi er åbne for at prøve nye metoder og arbejdsgange for at forbedre vores kerneydelse og sikre, at medarbejderne trives og udvikler sig. Både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser gennemgår større reformer i de her år, som stiller nye krav til vores medarbejdere. Det er vigtigt, at vi dyrker fællesskabet og husker, at der er meget at være stolte over på en skole som vores, der hver dag leverer højtkvalificeret arbejdskraft til det omkringliggende samfund”, siger direktør Finn Karlsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også fællestillidsmand, Per Schmidtke, ser frem til at arbejde videre med den faglige stolthed:

“Det er rigtig vigtig med et projekt som Den Fagligt Stolte Organisation, så alle i organisationen kan give vores elever den bedste start på deres arbejdsliv. Dét kræver, at alle arbejder sammen og at medarbejderne får den anerkendelse for deres faglighed, som de så klart fortjener. Anerkendelse giver medarbejderne stolthed over deres fag og arbejde, og en følelse af engagement og medansvar for den fælles arbejdsplads. Den faglige stolthed vil uden tvivl smitte af på eleverne, så de også får en stolthed ved at uddanne sig inden for erhvervsuddannelserne, og vil derfor også give en hvis tryghedsfølelse og medansvar for uddannelsen og skolen”, siger Per Smidtke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...