Få en forrygende sjov aften – kom til Tørfisk-koncert i Augustenborg

10. oktober 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bandet Tørfisk fejrer deres 40-års jubilæum med en Jubilæums-Tour rundt i Danmark og 30. oktober rammer den Augustenborg. Og dermed har du chancen igen for at høre deres populære sange i Augustenborghallerne, hvor de spiller lørdag den 30. oktober kl. 20.00. Sangene er blevet til fra starten i 1981 og frem til i dag

”Sidst Tørfisk var forbi, blev det en festlig aften, og det kan vi godt love at det bliver igen”, siger Poul Andersen, musikansvarlig i Midtals Idrætsforenings Kulturafdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var i 2019 Tørfisk spillede koncert i Augustenborg-hallerne  – og stemningen var helt i top allerede fra start, hvor Tørfisk kunne fortælle, at de var glade for igen at være i Augustenborg.

“Ja, vi har godt nok ikke spillet her, men vi er da kørt igennem”, sagde de.

Bandet leverede en række syng-med-sange og der blev også klappet undervejs.

“Det er rigtigt fint, du banker i bordet. Det ville bare være bedre, hvis det var samtidig med de andre, der klapper takten. Så er det lidt nemmere for os, der står heroppe”, sagde musikerne til en af gæsterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tørfisk er inspireret af den irske folkemusik og sætter ganske sjove danske tekster til. Samme humor går igen i den snak, der er mellem numrene.

”Og ud over at vi glæder os til at byde Tørfisk velkommen igen, så kan man, ligesom i 2019, varme op med en lækker Koncertbuffet fra Sandvejs inden koncerten”, siger Poul Andersen.

Siden 1981 har Tørfisk leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter finder du på Midtals Idrætsforenings hjemmeside .

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...