Tirsdag klokken 17:33 skete et færdselsuheld i krydset Augustenborg Landevej og Borgmester Andersens Vej ved Ulkebøl.
“To personbiler stødte sammen, da føreren af den ene bil foretog et venstresving og overså en modkørende bil”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den venstresvingende bil blev ført af en 18-årig mand fra Sønderborg, mens den modkørende bil blev ført af en 43-årig mand fra Sønderborg. Der skete kun materiel skade.

















