Familier med helbredsmæssige udfordringer inviteres til julefest

3. november 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Handicapforbund og Danske Handicaporganisationer i Sønderborg markerer FNs Internationale Handicapdag med en hyggelig julefest for børn, deres søskende, forældre, bedsteforældre og venner.

Julefesten holdes den 1. december mellem 11 og 14 i Frivillighedshuset i Sønderborg, hvor børnekoret fra Kløverskolen starter dagens program. Herefter følger tryllerier med Erik Jensby, som har arbejdet, som lærer inden for specialområdet siden 1978.

Der vil være en pause med æbleskiver og julesnacks, og julefesten fortsætter med fælles leg og musik med Frank M, som de sidste 20 år har beskæftiget sig med leg og musik for børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi håber at rigtig mange familier har lyst til at deltage i dette gratis arrangement, og det er vigtigt for mig at pointere, at man ikke skal være medlem af nogen bestemt forening, men at julefesten er for alle familier i Sønderborg, som har et handicap, kronisk lidelse eller sygdomsrelaterede udfordringer tæt inde på livet” siger en af de frivillige, som arrangerer festen, Jonna Holm Rasmussen, og fortsætter:

“Så skynd jer at melde jer til, så vi ved, hvor mange æbleskiver vi skal lune. Send en mail til lokalformand Bente Rey på [email protected]”.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...