Familier med kræftramte børn besøger Universe

15. september 2020 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Lørdag vil over 160 medlemmer af foreningen Familier med kræftramte børn besøge Universe Science Park. En tur mange af foreningens pilfingre har set frem til.

 Det er ikke første gang, foreningen Familier med kræftramte børn besøger Universe og derfor har arrangørerne også store forventninger til turen.

”Min familie og jeg glæder os allerede til turen til Universe, fordi vi ved, at vi får en dag, hvor vi kan hygge os sammen og prøve nogle af alle Universes aktiviteter, som er for både børn og voksne”, fortæller bestyrelsesmedlem Tanja Skærbæk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tanja Skærbækhar de seneste 18 måneder været en del af bestyrelsen og den, der har haft ansvaret for arrangementer. Hun er samtidig foreningens kontaktperson i forbindelse med turen.

”Sammen med vores eventmanager, Charlotte Kastbjerg, har vi lagt os i selen for at få lavet et godt årsprogram, hvor de fleste arrangementer trods Corona bliver til noget. Vi overholder selvfølgelig alle myndighedernes retningslinjer og tilpasser arrangementerne til de forhold, der er gældende”, siger Tanja Skærbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når foreningen Familier med kræftramte børn kan tilbyde tur til Universe og over 160 medlemmer deltager, vidner det om at medlemmerne er trygge ved arrangementet og er bevidste om at såvel foreningen, Universe og de selv er opmærksomme på de officielle corona-retningslinjer.

”Jeg ved, at vi har mange familier som ser frem til at komme til Universe og få fingrene i alle de sjove tekniske dingenoter og hvor videnskab bliver formidlet gennem leg. Min egen familie deltager med tre generationer og jeg tør godt sige, at det er alle aldre, der glæder sig til på lørdag. Vi får garanteret alletiders tur til Universe”, siger Tanja Skærbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...