Børnevenlig Fastelavnsgudstjeneste i Christianskirken på søndag

20. februar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Såfremt der stadig er nogen i byen, som har lyst til at svinge fastelavnskøllen, så inviterer Christianskirken til fastelavns gudstjeneste på søndag den 26. februar.

Vi starter i kirken kl. 14.00, hvor Lars Astman Smedemark vil tage unge som gamle med på en bibelsk vandring med drama, intriger og fest og farver, skriver Christianskirken.

Sidste år var der også fastelavnsgudstjeneste og der kom Lars Astman Smedemark først som Kjeld fra Olsenbanden og derefter som politimand.

“Når vi klæder os ud, så bliver lidt ligesom den person, som tøjet tilhører”, sagde han. Og det var rigtigt. Lars Astman Smedemark blev en rigtig skrap betjent, som skældte lidt ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Organist Ilona Lobmayer og hendes kor sørger for musikken.

Efter gudstjenesten er der sædvanen tro tøndeslagning i Sognegården med alt, hvad dertil hører.