Festlig Knæk Cancer-auktion med bud for samlet 127.500 kroner

23. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det var en glad Lena Krag Schmidt, der tirsdag aften bød velkommen til de mange deltagere i hendes og Park by Mens Cuts Knæk Cancer-aution, hvor flere end 45 lokale sponsorer var kommet med ting og oplevelser, der kunne komme under hammeren.

Huset Blom bød på lækre fingermadder, som otte unge mænd bar rundt mellem gæsterne og de skænkede også vin i glassene. Hartmuht Holtz-Söderberg spillede og sang, så der hurtigt kom hygge i det tætpakkede lokale.

“Jeg vil gerne sige, det er overvældende, at så mange er kommet for at bakke op om indsamlingen og det er også rigtigt dejligt, der står mange sponsorer bag”, sagde Lena Krag Schmidt, der efter lidt tid fik autionarius, som var Gert Andresen, til at tage over, så der kunne komme penge i kassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over selve auktionen, så var der også lotteri, hvor det naturligvis var muligt at vinde flotte præmier.

De mange bud var virkeligt flotte og nåede samlet op på 127.500 kroner og det blev krydret ekstra af Kultur i Syd, der kom og fortalte, at foreningen giver en donation på hele 100.000 kroner.

Derudover er der penge fra entré-indtægter, lotteri, tombola og salg af brystkager – og hver en krone sender Lena Krag Schmidt til Knæk Cancer-indsamlingen, når den kører på TV2 lørdag aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

11. maj 2024 112, Sønderborg

Sejlende politi tjekkede 21 sejlskibe

11. maj 2024 112

Fredag kontrollerede politiet 21 af de flotte sejleskibe, som sejlede fra Sønderborg til Flensborg for at deltage i Romregattaen i dag, lørdag.. “Det gav to sigtelser og mange gode snakke med søfolkene, skriuver politiet på X og tilføjer, at de er glade for at kunne borgerne på vandet.

Læs mere...