Festligt og flot cykeloptog i Broager

1. juli 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Knallertklubben Hanhøøn i Broager var selvfølgelig med i det store cykeloptog, som er en seværdighed ud over det sædvanlige, når der er ringridning i Broager – og klubben rullede gennem byen i en ’Hanegaard’ med en bemanding på ni mand.

”Vi kender hinanden fra skoletiden og selvfølgelig er vi – sammen med mange andre – med til at bakke op om vores ringridning”, siger Matthias Moisen til SønderborgNYT.

Broager Sparekasse havde også samlet et hold, som havde held med at tiltrække sig opmærksomhed fra politiet – ikke fordi de ikke kunne cykle, men fordi en alarm i banken gjorde, at politiet kom farende for at tjekke.

Artiklen fortsætter under annoncen

De mange cykelhold mødtes på parkeringspladsen ved Broager skole og derfra gik det – for fuld musik – gennem byen – hvor folk stod tæt pakket for at se –  og frem til ringriderpladsen. Undervejs blev der kastet masser af slik ud til de mange børn, om også var kommet for at se de flotte cykler.

Du kan SE BILLEDER HER.