Fin fremgang i turismen

20. december 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De seneste år har vist en fin fremgang i turismen – ikke alene i Sønderborg, men også nationalt. I 2016 lancerede den daværende regering en ny national strategi for dansk turisme. Strategien fremsatte en række målsætninger og pejlemærker frem mod 2025, blandt andet skulle antallet af overnatninger øges med en tredjedel.

Lokalt blev Alsik Hotel & Spa indviet i maj og Universe satte ny besøgsrekord i 2019 med det højeste antal besøgende i parkens historie. Samme positive udvikling ser ud til at gælde for overnatningstallene i kommunen med en forventet samlet stigning i antallet af overnatninger på omkring 50.000 til 1.240.000 med udgangen af 2019. Det er meget positivt og til glæde for overnatningssteder, attraktioner, handel og områdets øvrige turismeaktører.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er en udvikling, som vi tror kan fastholdes i de kommende år, hvor Sønderborg-området kan se frem til en række store arrangementer. Blandt andet markeringen af Genforeningen næste år, som kommer til at sætte sit præg på hele Sønderjylland med hundredvis af arrangementer i Sønderborg Kommune i første halvår 2020. I 2021 kommer Tour de France til Sønderborg, hvilket giver en stor international eksponering af Sønderborg-området – en eksponering som ikke kun skaber store besøgstal under Tour de France, men gerne skulle øge interessen og besøgstallet i de efterfølgende år”, siger fungerende formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Jesper Kock.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den stigende interesse for Sønderborg-området måles lige nu også på større trafik på VisitSonderborg.dk, hvor der til udgangen af november 2019 er registreret godt 300.000 besøgende, det er en stigning på 30 procent set i forhold til 2018.

”Der er for mig ingen tvivl om, at en øget eksponering af Sønderborg-området via åbningen og eksponeringen af Alsik Hotel & Spa og omtalen af de store events, der har været i medierne igennem året, er det, der slår igennem, på søgningen på den digitale platform”, siger chef for Turisme og Landdistrikter Niels Bøgskov Frederiksen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oveni de mange arrangementer kan Nordals Ferieresort, hvis alt går som planlagt, slå dørene op for de første gæster i 2023. Resortet er et stort aktiv for området, og det er forventningen, at det årligt vil genere i omegnen af 480.000 ekstra overnatninger til Sønderborg kommune.

Der er med andre ord god grund til optimisme omkring en fortsat positiv udvikling inden for turismen, og en endnu højere rangering af Sønderborg Kommune i fremtiden.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...