Onsdag eftermiddag blev række mennesker, der i daglige har med ledige og udsatte at gøre, meget klogere på den ny kontanthjælp og det blev de på VUC. Det er Netværk bag Helhedsorienteret Indsats, DHI, der var vært.
– Ti procent af de unge i Sønderborg Kommunen debuterer som kontanthjælpsmodtagere, inden de er 19 år, siger Anne Kirk fra Jobcenter.
– Kontanthjælp er farligt og det virker som narkotika. Ikke til at slippe fri af, så det allerbedste råd til de unge er, at de skal holde sig væk, siger Jens Finkelstein, der ligger inde med ekspertviden om Jobcentrenes arbejde.
– Det virker ikke ligefrem logisk, at unge, der henvender sig i jobcentrene ikke skal vises vejen til job, siger Jens Finkelstein. Den ny reform på området betyder nemlig, at unge under 30 skal tage en uddannelse.
– De skal ikke bare tage et studie, men en erhvervsrelateret uddannelse. Det er et krav, siger han. Voksne skal anvises et job eller arbejde for deres kontanthjælp.
– Når de unge kommer ind på Jobcentrene, så kortlægges deres muligheder i en samtale. Enten er de uddannelsesparate og kan gå i uddannelse straks, og så er der andre, der skal hjælpes på vej til uddannelse, siger Jens Finkelstein. Det gælder blandt andre hjemløse og andre udsatte samt unge med særlige behov.
Naturligvis er der unge under 30, der har en erhvervsuddannelse og alligevel er ledige. De skal blot tilmeldes Jobnet og bliver ikke ramt af krav om uddannelse.
– Lovene om fleksjob og førtidspension eksisterer stadig, men det er virkeligt svært at få dem i spil til unge, siger Jens Finkelstein.
Sådan er det i Sønderborg
Her i Sønderborg er det ikke så mange jobs, som der tidligere har været. Det mærker de ansatte på Jobcenter, hvor hver tredje ung mellem
19 og 25 år var kunde sidste år. Og det er ikke fordi de unge ikke vil uddanne sig, men fordi der ikke er hjælp at hente hos erhvervslivet til uddannelse:
– Det er et stort problem, der ikke er praktikpladser til eleverne fra EUC, siger Anne Kirk. Det giver et stort frafald på uddannelserne.
Det lysner forude
Når regeringer indfører nye reformer, så sendes der en stak papirer med den ny lovgivning ud i kommunerne – og der er en dato på, hvornår det hele træder i kraft.
– Kontanthjælpsreformen fylder mellem 300 og 400 tætskrevne A4-ark, siger Jens Finkelstein. Altså er der en hel del at tage afsæt i, når fremtidens indsats skal planlægges. De mange sider landede ret sent i kommunerne i forhold til datoen, de skulle virke fra.
– Om et lille halvt år, så har mine medarbejdere på Jobcenter fundet deres egne ben i reformen og jeg tror, vi får noget godt ud af den, siger Anne Kirk. Hun føler sig sikker på, at de unge ikke alene kommer i gang med uddannelse, men også gennemfører.
– På Jobcenter arbejder de seriøst og det bedste de kan. Og så er de gode til at blive stående, selvom der kommer kritik fra alle kanter, siger Anne Kirk. Når ledige bliver klemt af regler og paragraffer, så skydes der på de mennesker, der sidder og forvalter det hele.
Skal der råbes højt over urimeligheder, så kan det være, der skal råbes så højt, at Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og hendes politiske kolleger på Christiansborg kan høre det. I hvert fald hjælper det ikke at knurre af kommunale sagsbehandlere.
De lidt svære unge
Unge mennesker vil gerne vise forældrene, at de kan klare sig selv – og når de er 18 år sker det, at unge får sig en række kreditkort, så de kan sikre sig noget smart tøj, et sjovt byliv og nogle skønne møbler.
– Derfor ser vi unge under 23 år, der allerede har gæld på 500.000 kroner. Det kan gøre det uoverskueligt at komme på uddannelsesydelse, siger Anne Kirk. Derfor har hun sikret sig, at der tilbydes økonomisk rådgivning til de unge, der har brug for det.
– Når det handler om unge med særlige behov og forskellige diagnoser, så skal Jobcentrene vurdere de unge ud fra lovgivningen – og andre steder i kommunen vurderer man ud fra helt andre ting., siger Anne Kirk. Det giver frustrationer hos unge og deres forældre samt diverse foreninger, der er til for de sårbare unge.
– Men alt i alt synes jeg, vi gør det meget godt, siger Anne Kirk. Hun fortæller, at når det handler om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, så er hun ikke helt enig.
– Og når jobcentre ikke er jobskabende, så er det svært at se et arbejdsmarked, hvor der er brug for alle, siger hun. Her støttes hun af Jens Finkelstein:
– Der er meget, der har indbyggede tåbeligheder. Alligevel er det dumt af jobcentre at tænke kreativt og bøje reglerne, siger han. Findes der smuthuller eller bøjes regler, så kommer politikerne susende med ny lovgivning.
– Politikerne på Christiansborg læser også aviser, siger Jens Finkelstein.