Finn Odderskovs Quintet spiller glad New Orleans-jazz

12. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag middag var der igen jazz i kælderen på Hotel Sønderborg Strand og endnu en gang var det jazzforeningen New Orleans Jazz Sønderborg, der havde værtsrollen. Først ved en frokostplatte i restauranten og derefter i kælderen.

New Orleans Jazz Sønderborg er en forening, hvor medlemmerne gerne vil nyde New Orleans Jazz, som altid er glad musik.

“Der spilles New Orleans Jazz i hele verden og det er da herligt, at vores forening har over 4oo medlemmer, så vi også kan nyde den gode musik her i Sønderborg”, siger formand Erwin Langholz til SønderborgNYT. Jo flere, der kommer til koncerterne, jo større navne kan der bookes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre koncert-regler

“Dagens band er Finn Odderskovs New Orleans Quintet og jeg vil lige ridse de tre regler, der er i foreningen, op. Regel nummer et er, at vi ikke sidder og snakker, når musikken spiller. Regel to er den samme som regel et og det er regel nummer tre også”, siger Erwin Langholz og overlader mikrofonen til Finn Odderskov.

Finn Odderskov er et kendt ansigt i det danske jazzmiljø gennem mere end en menneskealder. Mest kendt er han for sin smeltende sax-lyd, men han mestrer også klarinet og fløjte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange bands har i årenes løb haft glæde af hans evige kærlighed til jazz-musikken – i dag slår han især sine folder i det travle Bourbon Street Jazzband fra Silkeborg samt i mange kvartet- og kvintetsammenhænge.

Finn Odderskov har gennem tiderne spillet med alle de ‘store’: Thad Jones, Charlie Shavers, Clark Terry, Ben Webster, Bud Freeman, Benny Walthers og mange andre.

“Jeg havde lovet at samle nogle dygtige musikere og tage dem med til Sønderborg. Det lykkedes ikke, så jeg kommer med Finn Burich, Gert Jacobsen, Stig Torndyb og Uffe Dalsgaard Hansen”, siger Finn Odderskov.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mange af Jer kender Finn Burich, som også spiller i Hans Jørn Wolff All Star Jazzband. Dem har vi også forsøgt at få til at spille for os, men de har takket nej”, siger Erwin Langholz, som en indskudt bemærkning.

Næste koncert

Den næste koncert for medlemmerne i New Orleans Jazzclub er den 26. januar, hvor der først skal spises i Restaurant Alsik, inden gæsterne tager elevatoren op på 18. etage og hører Traditionel Old Merry Tale Jazzband fra Hamborg.

Du kan læse mere – og også melde dig ind i foreningen HER på LINKET.

Artiklen fortsætter under annoncen

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...