Fire delebiler fra TADAA! til Nordals

Arkivfoto
Arkivfoto
5. januar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

TADAA! er delebiler lige ved døren og giver medlemmer af almene boligorganisationer og andre fællesskaber adgang til elbiler på abonnementsform.

I praksis fungerer abonnementsordningen sådan, at beboeren via en app booker en eldelebil, henter den på en p-plads nær boligen, låser bilen op med appen og kører så meget, som han eller hun har brug for. En løsning som er nem at administrere for både bruger og boligorganisation.

Attraktivt for boligområderne

Boligforeningerne Danbo og Nordborg Andelsboligforeninger gået sammen om at gøre det muligt at få de nye delebiler – foreløbig i en forsøgsordning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men Jan Mortensen, forretningsfører i Nordborg Andelsboligforening, tror på idéen: “For os er det en naturlig ting at tænke nyt i vores boligafdelinger. Delebiler på el kan gøre det mere attraktivt at finde et rækkehus med have til en fornuftig pris uden for kommunens hovedby. Der er tale om en forsøgsperiode, men vi tror på idéen og håber, den vil brede sig til andre af vore boligområder,” siger han og fortsætter:

“Vi vil være med til at forbedre miljøet og dette er en af vejene man kan gå. Der er tale om ren brugerbetaling, som ikke koster noget for de beboere i afdelingerne, der ikke ønsker at deltage,” siger Jan Mortensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også hos boligforeningen Danbo er der positiv stemning.

To delebiler på Svanestien og to delebiler på Tjørning i Nordborg på Als – til brug for beboerne i 692 boliger i området i Langesø og Havnbjerg. Det bliver en realitet 14.  januar 2017, når delebilskonceptet TADAA! åbner bildørene i Nordborg.

12. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Borgens kunder blev klogere på organdonation

12. oktober 2024 Frivillige

Lørdag havde den lokale afdeling af Nyreforeningen en stand i Borgen – og de havde sygeplejerske Ingrid Jakobsen fra intensivafdelingen på Aabenraa Sygehus med. Formålet med standen er, at flere melder sig som organgdonorer. “Der er jo ingen, der ved, hvornår de står af, så det er en rigtig god idé, vi tager stilling til, […]

Læs mere...